Den 2. maj 2019 har Folketinget vedtaget lovforslag L 205, der indfører nye supplerende regler for selskabers, fondes og foreningers pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere. Ændringsloven træder i kraft den 10. januar 2020.

De nye regler medfører, at enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer et kapitalselskab såsom et aktie- eller et anpartsselskab, efter anmodning fra selskabet, skal forsyne selskabet med de oplysninger om ejerforholdet, der er nødvendige for, at selskabet kan identificere de reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.

Det bemærkes, at forsyningspligten kun gælder, hvis selskabet har anmodet om de pågældende oplysninger.
Der er indført en tilsvarende forsyningspligt for foreninger og fonde, men for fonde mv., der ikke har ejere i traditionel forstand, gælder forsyningspligten for de reelle ejere.

SELSKABET ER FORPLIGTET TIL AT GIVE OPLYSNINGER TIL BRUG FOR KUNDEKENDSKABSPROCEDURER

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en klar bestemmelse i dansk ret, der pålægger selskaber en pligt til at give oplysninger om deres ejerforhold til personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven er pålagt at udføre kundekendskabsprocedurer. Den pligt indføres nu som en ny bestemmelse i selskabslovens § 58 c.

Bestemmelsen bevirker, at kapitalselskaber, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere i henhold til den nuværende bestemmelse i selskabslovens § 58 a efter anmodning skal forsyne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om selskabets ejerforhold.

For kapitalselskaber omfatter forsyningspligten ud over oplysninger om deres reelle ejere også oplysninger om deres ejer- og kontrolstruktur.

Forsyningspligten er ligeledes blevet indført for foreninger og fonde, men for fonde mv., der ikke har ejere i traditionel forstand, gælder forsyningspligten for de reelle ejere.

PLIGT TIL MINDST EN ÅRLIG AJOURFØRING FOR SELSKABER

Den nugældende forpligtelse i selskabslovens § 58 a, stk. 2, til at indhente oplysninger om reelle ejere medfører en pligt til at sikre, at selskabets oplysninger om deres reelle ejere er nøjagtige og aktuelle. Opdateringsfrekvensen er dog afhængig af selskabets, fondens eller foreningens konkrete forhold. Af Erhvervsstyrelsens vejledning om reelle ejere fremgår, at selskabet som minimum skal sørge for at kontrollere og i fornødent omfang registrere oplysninger om selskabets reelle ejere i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger.

Det har været ønsket fra lovgivers side at skabe en klar pligt for selskaber til at foretage en ajourføring af oplysningerne om reelle ejere.

Med lovændringen indføres en ny bestemmelse direkte i selskabsloven, som pålægger selskabet mindst én gang årligt at undersøge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om selskabets reelle ejere.

Resultatet af den årlige undersøgelse skal fremlægges på det møde, hvor selskabets årsrapport godkendes af det pågældende ledelsesorgan.
I kravet om, at selskabet mindst én gang årligt skal undersøge, om der er ændringer til de registrerede oplysninger om reelle ejere, ligger, at de konkrete forhold kan nødvendiggøre mere end én årlig undersøgelse. I selskaber med en stor og skiftende kreds af kapitalejere kan selskabet derfor være forpligtet til at foretage hyppigere undersøgelser og ajourføringer.

TVANGSOPLØSNING VED MANGELFULDE OPLYSNINGER OG MANGLENDE IAGTTAGELSE AF OPBEVARINGSPLIGTEN

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sende et selskab til tvangsopløsning, hvis selskabets registrering af reelle ejere er ukorrekt eller mangelfuld, eller hvis selskabet ikke har overholdt opbevaringspligten i den nugældende § 58 a, stk. 2, i selskabsloven.

De nye regler indfører imidlertid en udvidet tvangsopløsningsmulighed, idet et selskab kan sendes til tvangsopløsning, hvis selskabet:

  • ikke har registreret oplysninger om reelle ejere,
  • har foretaget mangelfuld registrering af reelle ejere,
  • ikke har opbevaret dokumentation for oplysningerne om selskabets reelle ejere, eller
  • har opbevaret mangelfuld dokumentation.

Det fremgår af bemærkningerne til de nye regler, at en mangelfuld registrering omfatter følgende tilfælde:

  • Manglende registrering af nogle af selskabets reelle ejere
  • Manglende oplysninger om arten og omfanget af det reelle ejerskab
  • Fejlagtig registrering af reel ejer, herudover vil et forkert navn eller en forkert adresse også betragtes som en mangelfuld registrering.

Tvangsopløsning kan anvendes som sanktion som en sidste udvej, hvis forholdet ikke berigtiges efter, at Erhvervsstyrelsen har rettet henvendelse til selskabet med henblik på at få rettet den mangelfulde registrering.

SELSKABER MED NOTEREDE OBLIGATIONER SIDESTILLES MED SELSKABER MED NOTEREDE AKTIER

Ændringsloven indfører ligeledes en ny § 58 a, stk. 8, i selskabsloven, hvoraf det fremgår, at stk. 1-7, dvs. bestemmelserne om indhentning og opbevaring af oplysninger på reelle ejere, ikke finder anvendelse på kapitalselskaber, hvis ejerandele eller obligationer handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder.

Med den ændring har man fra lovgivers side alene ønsket at præcisere, at også selskaber med noterede obligationer er undtaget fra reglerne om reelle ejere.

kontakt

Jim Øksnebjerg

Partner

Jacob Kornerup

Partner

Frans Rossen

Partner