Folketinget fremsatte den 28. februar 2019 et lovforslag (L 190), der vil afskaffe iværksætterselskabsformen og nedsætte kapitalkravet til anpartsselskabers selskabskapital.
Iværksætterselskabsformen blev introduceret i dansk ret den 1. januar 2014, fordi man ønskede at fjerne en adgangsbarriere for at drive virksomhed med begrænset hæftelse. Iværksætterselskabets primære målgruppe er kendetegnet ved at have incitamentet til at igangsætte en forretningside, men ikke nødvendigvis at have behov for et større kapitalgrundlag i opstartsfasen. Herudover vil målgruppen i visse tilfælde ikke have mulighed for eller ønske om at indskyde kapital i det omfang, der vil opfylde minimumskapitalkravet for f.eks. anpartsselskaber.
Erhvervsstyrelsens erfaringer med selskabsformen har imidlertid været, at den har medført en forhøjet risiko for svig og opbygning af gæld til det offentlige, og derfor ønsker man fra politisk hold at imødegå denne risiko ved at afskaffe selskabsformen.
Afskaffelse af iværksætterselskabsformen
I lovforslaget foreslås det, at det fra lovens ikrafttræden ikke længere skal være muligt at stifte nye iværksætterselskaber. Man har fra politisk side ønsket at undgå en massestiftelse. Folketinget forventes derfor at gennemføre en hurtig sagsbehandling af forslaget. Lovforslaget er sat på dagsorden til 1. behandling den 12. marts 2019.
For de eksisterende iværksætterselskaber vil det være nødvendigt at gennemføre en omregistrering til anpartsselskabsform. Man foreslår derfor en 2-årig overgangsperiode for de iværksætterselskaber, der er stiftet før, loven træder i kraft. De selskaber skal således omregistrere sig til anpartsselskaber med den for anpartsselskaber nødvendige selskabskapital inden fristens udløb. I den forbindelse skal der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand efter selskabslovens regler, om, at selskabskapitalen er til stede. Selskaberne afholder selv udgiften til vurderingsmanden.
Nedsættelse af kapitalkravet til anpartsselskaber
Det foreslås, at minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital nedsættes fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Det vil dog fortsat påhvile ledelsen at vurdere, hvorvidt selskabets selskabskapital sammenholdt med selskabets drift udgør et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde selskabets nuværende samt fremtidige forpligtigelser. Af forslaget fremgår det endvidere, at nedsættelsen af kapitalkravet skal ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af muligheden for at stifte nye iværksætterselskaber.
En nedsættelse bidrager også til at tilnærme det danske kapitalkrav for anpartsselskaber til de tilsvarende krav til sammenlignelige selskabsformer i vores nabolande. Dog skal det bemærkes, at man i Tyskland kan stifte et selskab, sammenlignelig med iværksætterselskabet, for 1 EUR, og at man i England fortsat kan stifte et Private Limited Company (Ltd) for 1 GBP.
Det foreslås endvidere, at muligheden for udskudt indbetaling af selskabskapitalen opretholdes, således at der skal indbetales mindst 25 % af selskabskapitalen. Bestemmelsen foreslås imidlertid ændret således, at minimumsindbetalingen ændres fra 50.000 kr. til 40.000 kr., så beløbet svarer til den foreslåede ændring af minimumskravet til selskabskapitalen for anpartsselskaber.
Lovforslag kan nedsætte ressourceforbrug i Erhvervsstyrelsen og skifteretterne
Erfaringerne med brugen af iværksætterselskabsformen har unægtelig vist, at muligheden for at stifte et selskab med begrænset hæftelse for 1 kr. formentlig er uhensigtsmæssig. Derudover vil den 2-årige overgangsperiode formentlig være tilstrækkelig til, at mere seriøse virksomheder vil kunne opspare den selskabskapital, der er nødvendig for at kunne omdanne sig til et anpartsselskab.
Det kan imidlertid ikke afvises, at afskaffelsen af iværksætterselskabsformen blot vil medføre, at iværksættere etablerer sig som udenlandske lavkapitalselskaber, f.eks. som et Private Limited Company (Ltd) for 1 GBP, og fremadrettet driver virksomhed gennem en filial eller anden aktivitet i Danmark.
Afslutningsvis kan det nævnes, at lovforslaget på sigt forventes at medføre positive konsekvenser for ressourceforbruget i Erhvervsstyrelsen og skifteretterne rundt omkring i landet.