Den 7. oktober 2019 vedtog Rådet for den Europæiske Union et nyt direktiv, der forpligter private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte og offentlige myndigheder til at etablere en whistleblowerordning. Direktivet styrker desuden beskyttelsen af whistleblowere.

Det nye direktiv medfører, at Danmark skal indføre regler om, at private virksomheder, der har 50 eller flere ansatte, skal etablere en whistleblowerordning. Direktivets implementering i dansk ret vil derfor medføre, at det fremadrettet vil blive lovpligtigt for mange private virksomheder at oprette en whistleblowerordning.

Som udgangspunkt forpligter direktivet alle offentlige instanser til at etablere en whistleblowerordning. Direktivet angiver dog en række tilfælde, hvor medlemsstater kan lave undtagelser for kommuner med færre end 10.000 indbyggere eller færre end 50 ansatte og for andre offentlige myndigheder, der har færre end 50 ansatte.

Vi ved endnu ikke, om Danmark vil implementere alle eller dele af disse undtagelser i dansk lov.

Styrket håndhævelse af EU-retten

Med whistleblowerdirektivet bliver muligheden for at indberette lovovertrædelser på en række områder styrket. Direktivet udvider desuden rammerne for, hvornår en virksomhed er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning.

De nye områder, der kan rapporteres overtrædelser på, er bl.a.:

  • Skat
  • Hvidvask af penge og terrorfinansiering
  • Produkt- og transportsikkerhed
  • Miljøbeskyttelse
  • Forbruger- og databeskyttelse.

Beskyttelse mod repressalier

Direktivet forpligter alle private virksomheder og offentlige instanser til ikke at udøve repressalier mod whistleblowers, når whistleblowers rapporterer lovovertrædelser, som de opnår kendskab til inden for deres arbejdsrelaterede aktiviteter.

Beskyttelsen mod repressalier beskytter blandt andet den ansatte mod at blive suspenderet, degraderet eller opsagt. Beskyttelsen gælder også den ansattes familie og kolleger, tidligere ansatte, og ansatte, der assisterer whistleblowers.

To år til implementering

Ministerrådet vedtog direktivet 7. oktober 2019. Medlemslandene har to år til at implementere direktivet i national ret.

Whistleblowerdirektivet angiver minimumsregler, og de enkelte lande kan derfor implementere regler i national ret, der giver en bedre beskyttelse end whistleblowerdirektivet.

Det er derfor muligt, at der i dansk ret vil blive fastsat regler, der giver en bredere beskyttelse, end hvad der følger af direktivet.

Vigtigt at forholde sig til direktivet allerede nu

Horten følger udviklingen af direktivets implementering i dansk ret. Selvom direktivet endnu ikke er implementeret i dansk ret, giver det god mening for både private virksomheder og offentlige instanser allerede nu at forholde sig til direktivets minimumsregler.

Kontakt

Søren Hornbæk Svendsen

Partner