Siden 2007 har Naturklagenævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) truffet mange lærerige afgørelser om, hvornår der skal udarbejdes en miljøvurdering. Lærepengene har været et antal ugyldige planer. Det er ikke så svært at udarbejde en miljøvurdering, når man mener, at den er nødvendig. Men det er svært at trække grænsen mellem de tilfælde, hvor det er nødvendigt, og hvor det ikke er nødvendigt. Begrebet ”kan få væsentlig indvirkning på miljøet” er ikke så ligetil at fortolke. Men vi har gennemgået nævnets afgørelser, og i det følgende giver vi et resumé af resultaterne.

Forfatter: Mogens Moe