Procesfinansiering eller third party litigation funding/litigation funding, som det ofte betegnes i udlandet, er på vej til Danmark. Vi har allerede set de første sager, og der er ingen tvivl om, at der er mange flere på vej.

Formålet med denne artikel er at besvare en række af de mest almindelige spørgsmål som opstår i forbindelse med procesfinansiering.

Hvad er procesfinansiering?

Procesfinansiering er en aftale, hvor en professionel investor – litigation funder – stiller penge til rådighed for førelsen af en retssag eller voldgiftssag mod at modtage en del af provenuet fra sagen, hvis den vindes – typisk en procentdel eller et vist antal gange investeringen.

Hvorfor procesfinansiering?

Procesfinansiering kan være relevant i navnlig to tilfælde:

  • Er der et krav, men har den kravet tilkommer ikke økonomiske evne eller likvide midler til at forfølge kravet – eksempelvis et konkursbo med begrænsede frie aktiver – er det relevant at overveje procesfinansiering for at få mulighed for at forfølge et krav som ellers ikke kunne forfølges. Prisen herfor er, at kravets ejer må give afkald på en del af det forventede provenu, men det vil ofte være at foretrække fremfor at kravet helt må opgives.
  • Procesfinansiering kan også være relevant i tilfælde, hvor den kravet tilkommer nok har de økonomiske midler til at forfølge kravet, men vedkommende ikke ønsker at løbe hele den risiko, som der alt andet lige er forbundet med en (stor) retssag. Ved procesfinansiering tager investoren (litigation funderen) del i den økonomiske risiko ved at forfølge kravet.

Hvilke typer sager kan finansieres?

Der vil kunne aftales procesfinansiering for de fleste typer af rets- og voldgiftssager, herunder gruppesøgsmål, hvor mange går sammen om at føre sag.

Herhjemme har vi indtil videre hovedsagelig set procesfinansiering af omstødelsessager i konkursboer og erstatningskrav i forbindelse med virksomhedssammenbrud. Det mest kendte eksempel på procesfinansiering i Danmark er nok erstatningssagerne i O. W. Bunker konkursboerne, som er finansieret af en amerikansk litigation funder. Procesfinansiering kan imidlertid også være relevant på mange andre områder, hvor et kravs ejer ikke selv har den økonomiske evne eller risikovillighed til at forfølge kravet alene.

Der er som udgangspunkt ingen undergrænse for det krav som ønskes finansieret. I praksis involverer procesfinansiering imidlertid en del arbejde for såvel kravets ejer som investor, og der skal være udsigt til et fornuftigt afkast til begge parter, hvorfor kravet skal have en vis størrelse for at være interessant for en litigation funder. I de fleste tilfælde vil kravet formentlig skulle overstige 10 mio. kr.

Hvordan er processen for at opnå finansiering?

Den typiske proces for at opnå procesfinansiering har følgende forløb:

Når en investor skal vurdere, om vedkommende ønsker at finansiere en retssag, er de forhold som har størst betydning normalt:

  • Sagsgenstandens størrelse
  • Sandsynligheden for, at sagen vindes
  • Sagsøger og sagsøgers advokat
  • Modpartens betalingsdygtighed og hjemland

Kravet skal have en vis størrelse, idet der skal være udsigt til, at kravet kan dække alle omkostninger til at føre sagen samt et fornuftigt afkast til både investoren og kravets ejer. Der skal derudover være en vis sandsynlighed for, at sagen vindes – typisk mindst 60 % sandsynlighed.

Investoren ser også på kravets ejer og den advokat, som forventes at føre sagen. Eftersom investoren investerer en del penge i sagen, er det væsentligt, at investoren har tillid til, at kravets ejer og dennes advokat håndterer retssagen fornuftigt.

Investoren ser desuden på modparten. Det afgørende er, at modparten er i stand til at betale, hvis sagen vindes. Er modparten hjemmehørende i udlandet, er det afgørende, at en eventuel dom kan gennemtvinges i modpartens hjemland.

Hvad dækkes af procesfinansieringen?

Der kan aftales fuld eller delvis procesfinansiering.

Aftales fuld procesfinansiering, dækker investor som regel alle omkostningerne ved retssagen, det vil sige retsafgifter, advokatomkostninger, eventuelle omkostninger til sagkyndige vidner og syn & skøn samt omkostninger til modparten, hvis sagen tabes.

Aftales delvis procesfinansiering beholder kravet ejer en del af risikoen, men skal så tilsvarende betale mindre for procesfinansieringen.

Procesfinansiering kan tillige dække en eventuel anke af sagen. En professionel investor vil dog ikke nødvendigvis ønske at binde sig før sagen i 1. instans er afgjort, og investoren vil derfor ofte forbeholde sig retten – men ikke pligten – til at finansiere ankesagen.

Hvor stor betaling skal investor have - hvis sagen vindes?

Prisen for procesfinansieringen forhandles altid individuelt på baggrund af sagens konkrete omstændigheder og afhængig af investorens forretningsmodel. Der er mange forhold i sagen som kan have betydning for prisen på procesfinansieringen, men de omstændigheder som oftest tillægges størst betydning er:

  • Den økonomiske værdi af sagen.
  • Investors vurdering af sandsynligheden for, at sagen kan vindes.
  • De forventede omkostninger til sagens gennemførelse.
  • Sagens forventede varighed.

Det er almindeligt, at procesfinansieringen tilrettelægges således, at investor modtager et fast beløb samt et variabelt afkast i form af en procentdel af provenuet fra retssagen eller en multipel af det investerede beløb.

Det faste beløb er tilbagebetaling af investors investering (eventuelt med et aftalt tillæg). Dette beløb dækkes som regel forlods af det tilkendte domsbeløb. Det tilbageværende domsbeløb deles herefter imellem kravets ejer og investor.

Professionelle investorers krav til fortjeneste vil som regel ligge i intervallet mellem 20-60 % af sagens provenu eller 1,5-6 gange investeringen. De fleste investorer bestræber sig på, at kravets ejer beholder mindst 50 % af domsbeløbet.

Procesfinansieringen afhænger dog altid af sagens konkrete omstændigheder, og der findes mange variationer af hvordan betalingen til investor tilrettelægges.

Hvor stor betaling skal investor have - hvis sagen tabes?

Den altovervejende hovedregel er, at investor ikke modtager nogen betaling, hvis sagen tabes.

Investor finansierer sagen mod at få andel i det mulige afkast, hvis sagen vindes. Vindes sagen ikke, er der intet afkast og dermed ingen betaling til investor.

Er der aftalt delvis procesfinansiering, således kravets ejer har holdt en del af kravet og dermed risikoen uden for aftalen, vil de forholdsmæssige omkostninger til denne del af kravet naturligvis ikke være dækket af procesfinansieringen.

Hvem bestemmer over sagen?

Kravets ejer beholder normalt rådigheden over sagen, men der kan aftales visse spilleregler for sagens førelse og særligt væsentlige beslutninger i forbindelse hermed.

Det er således almindeligt, at selvom kravets ejer beholder rådigheden over sagen, så har investor en vis indflydelse på beslutninger som eksempelvis accept af forligstilbud og sagens anke.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om procesfinansiering, er du meget velkommen til at kontakte os.

Har du en sag, hvor du tænker procesfinansiering kan være relevant, hjælper vi dig gerne med en juridisk gennemgang af sagen, etablering af kontakt til mulige investorer samt rådgivning i forbindelse med en aftale om procesfinansiering.

Forfattere

Birgitte Frølund

Partner

Jakob Tingskov

Partner

Iben Linn Jørgensen

Advokatfuldmægtig