Vær med, når partner Rikke Søgaard Berth og senioradvokat Marie Løvbjerg inviterer til et ad hoc-"morgenkaffe-webinar" om "Tilskud til sport og kultur – den gode aftale".

I vores serie "Morgenkaffe med Line og Rikke" holder vi et ad hoc webinar tirsdag den 8. december 2020 kl. 9.00-10.00, hvor vi giver et overblik om tilskud i kommunerne til sport og kultur.

Kommunerne giver anlægs- og driftsstøtte til en bred kreds af aktører, der laver kultur- og sportsaktiviteter.

Men hvad må kommunerne give tilskud til? Hvornår skal tilskuddet øremærkes – og hvordan gør man det? Og hvordan bør tilskudsaftaler generelt udformes? På den ene side skal kommunerne have tilstrækkeligt "hånd i hanke" med, at støtten anvendes til det ønskede, på den anden side bør en unødig detailregulering undgås.

På ad hoc webinaret kommer vi omkring de retlige rammer (særligt kommunalfuldmagten og statsstøttereglerne), og deltagerne får gode råd til opbygningen af forskellige former for tilskudsaftaler/støttetilsagn.

Derudover giver vi en opdatering på nye regler, afgørelser og tendenser inden for området.

Dette ad hoc-webinar er en del af Hortens webinarserie, der den første onsdag i hver måned inviterer på virtuel morgenkaffe og en snak om aktuelle kommunal- og forvaltningsretlige emner.

De ordinære morgenkaffe-webinarer afholdes den første onsdag i hver måned kl. 08.30-09.00. Emnerne varierer fra gang til gang, ofte med besøg af gæster, der er eksperter inden for netop dét emne, webinaret omhandler.


Tidligere morgenkaffe-webinarer har fx handlet om:

  • Kystsikring
  • Vedligeholdelse af og belysning på private fællesveje
  • Statsstøtte
  • Kommuners brug af frivillige og databeskyttelse
  • Whistleblowerordninger
  • Kommuners deltagelse i foreninger
  • Støtte til kultur og sport
  • Offentligt ansattes ytringsfrihed
  • Kommuners erstatningsansvar
  • Kommunale logoer og slogans

PRAKTISK INFORMATION

Morgenkaffe-webinaret er gratis og henvender sig til alle ansatte i kommuner og andre offentlige myndighede

  • Webinaret foregår via platformen GoToWebinar, og du kan tilmelde dig her.
  • Når du har tilmeldt dig, vil du modtage en automatisk genereret e-mail med et link til GoToWebinar.
  • Du kan til enhver tid framelde dig morgenkaffe-webinaret ved at klikke på afmeldingslinket i mails fra GoToWebinar.

Du kan deltage i webinaret enten fra din pc eller din smartphone. Hvis du bruger din smartphone, skal du downloade appen GoToWebinar. Når du går ind i appen, vil du blive bedt om at indtaste dit navn, e-mail og et webinar ID. Webinar ID'et finder du under punkt 2 i de automatisk genererede mails.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på webinar@horten.dk.

Målgruppe

Alle, der beskæftiger sig med støtte til kultur- og sportsaktiviteter. Seminaret er særligt relevant for medarbejdere i kommunerne.

Kontakt

Arrangementskoordinator Michala Hedelund Jensen

Oplægsholdere

Rikke Søgaard Berth

Partner

Marie Løvbjerg

Senioradvokat