Vær med når Danmarks førende ekspert i digital forvaltning, Hanne Marie Motzfeldt fortæller om, hvordan du kan forhindre ulovlig brug af kunstig intelligens. Du får praktiske eksempler på lovlig og ulovlig digital sagsbehandling.

Arbejder du allerede med kunstig intelligens, digitalisering og sagsbehandling – eller er du et sted, hvor I overvejer at arbejde med det?

Som det tredje webinar i rækken om digital sagsbehandling lancerer Horten et webinar om brugen af kunstig intelligens i den digitale forvaltning.

Så vær med, når lektor i digital forvaltning, Hanne Marie Motzfeldt, kommer og fortæller om nyeste forskning på området.

Vi kommer fx ind på, hvordan kunstig intelligens kan bruges i forvaltningen i praksis, og hvilke opmærksomhedspunkter man skal have ved brug af fx machine learning for at undgå magtfordrejning, og hvordan en forvaltningsretlig konsekvensanalyse kan bidrage til, at den digitale sagsbehandling bliver lovlig.

På webinaret får du også svaret på, hvorfor Hanne Marie Motzfeldt som forsker mener, at vi skal passe på med at fokusere ensidigt på risiko for diskrimination i forbindelse med kunstig intelligens. Det er, vurderer hun, på tide at interessere sig for, hvordan det hindres, at brugen af kunstig intelligens øger risikoen for forkert (ulovlig) forvaltning.

Målgruppe

Webinaret er gratis og henvender sig til alle IT-projektledere, jurister og andre sagsbehandlere, særligt i kommuner, men også i andre myndigheder – fx statslige myndigheder.

PRAKTISK INFORMATION

Vi afholder webinaret via GoToWebinar. Vi sender en e-mail med et link til webinaret, når du tilmelder dig.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på webinar@horten.dk

Kontakt

Arrangementskoordinator Michala Hedelund Jensen

Oplægsholdere

Emilie Loiborg

Advokatfuldmægtig

Hanne Marie Motzfeldt

Lektor i digital forvaltning, Københavns Universitet