Horten inviterer atter til kommunedag. I år sætter vi fokus på embedsmandsrollen og kommunalvalget med indlæg af bl.a. Camilla Nowak Kirkedal, kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Thomas Boe, kommunaldirektør i Kolding Kommune og Frank Jensen, konsulent og tidligere overborgmester i Københavns Kommune.

I selskab med en række eksterne eksperter bringer vi højaktuelle emner på banen og skaber et forum, hvor du får en unik mulighed for at hente inspiration og diskutere de juridiske og politiske rammer for kommunerne.

PROGRAM

  • 12.30-13.00: Ankomst og en let frokost

  • 13.00-13.10: Velkomst

    Velkommen til Kommunedagen 2021.
    v/Rikke Søgaard Berth, advokat og partner, Horten
  • 13.10-13.45: Embedsmandspligterne – herunder retten og pligten til at sige fra

    Embedsmandspligterne er under pres – og måske særligt i et kommunalvalgår? Vi stiller skarpt embedsmandens ret og pligt til at sige fra: Hvornår skal der siges fra og overfor hvem?
    v/Mads Carstensen, afdelingschef, DJØF
  • 13.45-14.20: Læringspunkter fra advokatundersøgelsen af Fredericia-sagen

    Fredericia-sagen startede som et spørgsmål om en borgmesters køb af en byggegrund, men førte senere ad helt andre veje og ledte til, at kommunen
    overdrog sagen til politiet. Camilla Nowak Kirkedal var internt øverste ansvarlige under undersøgelsesfasen, og Rikke Søgaard Berth gennemførte
    advokatundersøgelsen. De deler her deres overvejelser og læringspunkter fra forløbet.
    v/Camilla Nowak Kirkedal, kommunaldirektør, Fredericia Kommune og Rikke Søgaard Berth, advokat og partner, Horten
  • 14.20-14.40: Pause

  • 14.40-15.15: Kongernes Samling er kommet til Kolding

    Landets museer genåbnede i april 2021. Samtidig åbnede Kongernes Samling, der hidtil har haft udstillinger på Rosenborg og Amalienborg, en ny filial på Koldinghus. Thomas Boe fortæller om, hvorfor det er interessant for kommunen at få Kongernes Samling til kommunen, og Thomas Thulstrup giver indblik i, hvorfor Kongernes Samling valgte at åbne filial i netop Kolding Kommune.
    v/Thomas Boe, kommunaldirektør, Kolding Kommune, og Thomas Thulstrup, direktør, Kongernes Samling
  • 15.15-15.40: Når embedsmanden er i frontlinjen: Platforme og faldgruber

    Politisk kommunikationsrådgiver, Benjamin Rud Elbert, giver gode råd til embedsmanden, der skal udtale sig til medierne. Hvordan kan du bedst forberede dig i forhold til platforme og budskaber?
    v/Benjamin Rud Elberth, indehaver, Elberth Kommunikation
  • 15.40-16.00: Pause

  • 16.00-16.45: Røverhistorier og anekdoter fra kommunalvalg

    Frank Jensen deler ud af sine erfaringer fra kommunalvalgkampe som spidskandidat i Københavns Kommune.
    v/Frank Jensen, konsulent og tidligere overborgmester, Københavns Kommune
  • 16.45-17.20: Kommunalvalgkamp og it-udstyr

    Indenrigs- og Boligministeriet afgav i foråret 2021 en udtalelse, der besværliggjorde kommunalpolitikernes brug af it-udstyr under valgkampen. Pernille Christensen fortæller om KL's arbejde på bagkant af udtalelsen – og om udfaldet heraf.
    v/Pernille Christensen, chefjurist, KL
  • 17.20-17.30: Opsamling og afslutning

    v/Rikke Søgaard Berth, advokat og partner, Horten
Efter programmet byder vi på netværk, en bid mad og et glas vin.

Målgruppe

Arrangementet er primært relevant for direktører, afdelingsledere og chefjurister i kommunerne, men alle ansatte i kommunerne er velkomne til at deltage.

praktisk information

Forplejning

Der serveres sandwich ved ankomst og afsluttes med en let anretning og et glas vin.

Video og billeder

Vi gør opmærksom på, at der kan blive taget situationsbilleder og optaget video under arrangementet, som kan blive brugt i markedsføringsøjemed.

Covid-19
Retningslinjer for Hortens arrangementer

Kontakt

Arrangementskoordinator Stine Thejll

Oplægsholdere

Rikke Søgaard Berth

Partner

Mads Carstensen

Afdelingschef, DJØF

Camilla Nowak Kirkedal

Kommunaldirektør, Fredericia Kommune

Thomas Boe

Kommunaldirektør, Kolding Kommune

Thomas Thulstrup

Direktør, Kongernes Samling

Benjamin Rud Elberth

Indehaver, Elberth Kommunikation

Frank Jensen

Konsulent og tidligere overborgmester i Københavns Kommune

Pernille Christensen

Chefjurist, KL