Få inspiration til at omsætte FN's verdensmål til praksis i udbudsmaterialet og den efterfølgende kontrakt.

Vi inviterer til konference, hvor du kan møde tre frontløbere inden for bæredygtige indkøb fra Cowi, Region Midtjylland og Dansk Industri. Som optakt til konferencen går Hortens juridiske eksperter på tre webinarer i dybden med, hvordan indkøb kan bidrage specifikt til verdensmålene nummer 5, 9, 10, 11, 12 og 13.

Siden FN's verdensmål trådte i kraft i 2016, har de tiltrukket sig meget opmærksomhed. Flere og flere danske offentlige myndigheder og virksomheder har allerede integreret mange af målene i deres indkøbs- og udbudspolitikker. Men hvordan gør man det i praksis?

På konferencen får vi besøg af eksterne oplægsholdere på både ordregiver-, rådgiver- og leverandørsiden. Du kan møde en bæredygtighedsleder fra COWI, specialkonsulent Susanne Backer fra Region Midtjylland og erhvervsjuridisk rådgiver Torkil Schrøder-Hansen fra Dansk Industri. Med udgangspunkt i konkrete eksempler giver de deres bud på, hvordan verdensmålene kan indtænkes i en udbudsproces, og hvad man skal være særligt opmærksom på.

Inden konferencen varmer Horten op online med tre webinarer om, hvordan udvalgte verdensmål kan bringes i spil i udbudsmaterialet og i den efterfølgende kontrakt.

KONFERENCE: VERDENSMÅL I UDBUD

Den 20. september kl. 9.00-14.00
hos Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup

Få en unik mulighed for at høre inspirerende oplæg fra tre frontløbere, der allerede arbejder med verdensmål i udbud, når vi inviterer COWI, Region Midtjylland og Dansk Industri til at dele deres erfaringer med at arbejde konkret med FN's verdensmål i udbudsprocesserne.

Cowi er en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder, og har stor erfaring med bæredygtige byudviklingsprojekter og DGNB-certificering. En bæredygtighedsleder fra COWI vil fortælle om rådgivervirksomhedens arbejde med planlægning og gennemførelse af udviklingsprojekter med et bæredygtigt fokus.

Susanne Backer er CØ-rådgiver i Region Midtjyllands indkøbsafdeling, Indkøb & Medicoteknik, og har stor viden om, hvordan man inddrager verdensmål i et konkret udbud. Hendes afdeling vandt desuden prisen som "Verdens Bedste Indkøber i 2020" - en pris som hædrer ansvarligt indkøb, der bidrager til at opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Indkøb & Medicoteknik fik prisen for et nyskabende udbud af ikke-kliniske engangsartikler. Susanne Backer vil fortælle om regionens konkrete erfaringer med at indarbejde verdensmålene i en udbudsproces, og om læringsprocessen undervejs.

Torkil Schrøder-Hansen er chefkonsulent i Dansk Industri og har stor erfaring med bæredygtige byggerier og viden om, hvordan man som tilbudsgiver kan opfylde ordregiveres krav til bæredygtighed inden for udbudsreglernes rammer. Han vil komme nærmere ind på både konkrete løsninger, og hvilke faldgruber man skal være særligt opmærksom på.

OPTAKT: TRE WEBINARER OM VERDENSMÅL OG INDKØB

Webinar 30. august kl. 9.30-10.30: Ligestilling mellem kønnene og Mindre ulighed

Partner Annelouise Dalgaard Pedersen og advokat Sebastian Greva ser på, hvordan indkøb kan bidrage til verdensmål nummer 5 og 10.

Webinar 6. september kl. 9.30-10.30: Industri, innovation og infrastruktur og Bæredygtige byer og lokalsamfund

Partner Andreas Christensen og advokat Rikke Munk Rye Andersen ser på, hvordan indkøb kan bidrage til verdensmål nummer 9 og 11.

Webinar 13. september kl. 9.30-10.30: Ansvarligt forbrug og produktion og Klimaindsats

Partner Jesper Petersen Bach og advokat Sidsel Marcussen ser på, hvordan indkøb kan bidrage til verdensmål nummer 12 og 13.

PRAKTISK INFORMATION

  • Webinarerne afholdes via Microsoft Teams. Vi sender en e-mail med et link til webinaret, når du tilmelder dig.
  • Webinarerne afholdes live, og du har derfor mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Du kan også se webinaret efterfølgende via det link til optagelsen, som vi sender til de tilmeldte.

Målgruppe

Alle, der arbejder med udbud, herunder offentlige ordregivere, udbudsrådgivere og virksomheder, der afgiver tilbud.

Kontakt

Arrangementskoordinator Stine Thejll

Oplægsholdere

Sebastian Greva

Advokat