Hvis du beskæftiger dig med børn og unge, er det relevant at vide, hvornår du skal sende en underretning til kommunen – eller hvordan denne i øvrigt skal håndteres af kommunen. På webinaret ser vi nærmere på servicelovens regler for underretninger.

Vi gennemgår fx reglerne for den almindelige og den skærpede underretningspligt og ser særligt på:

  • Hvem der er omfattet af den skærpede underretningspligt.
  • Fremgangsmåden i forbindelse med en underretning (form, indhold mv.).
  • Kommunens sagsbehandling efter modtagelse af en underretning.

Derudover giver vi dig et overblik over, hvor du kan læse mere om underretninger samt en opdatering på seneste praksis på området.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til alle, som beskæftiger sig med udsatte børn og unge.

PRAKTISK INFORMATION

  • Vi afholder webinaret via GoToWebinar. Vi sender en e-mail med et link til webinaret, når du tilmelder dig.
  • Webinaret bliver afholdt live, og du har derfor mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Du kan også se webinaret efterfølgende via det link til optagelsen, som vi sender til de tilmeldte.
  • Du kan til enhver tid framelde dig ved at trykke på afmeldingslinket i mails fra GoToWebinar.

Kontakt

Arrangementskoordinator Stine Thejll

Oplægsholdere

Bo Juul Jensen

Advokat