Få korte updates på de juridiske udfordringer, der opstår i kølvandet på corona-krisen. Hortens eksperter går i studiet og sender en serie af live webinarer i den kommende tid. Tilmeld dig serien her. Fredag den 3. april er temaet 'Nye muligheder på indkøbsområdet for kommuner og regioner i forbindelse med håndtering af COVID-19'.

COVID-19/coronavirussen har spredt sig over hele verden, og Danmark er også hårdt ramt. Vi bevæger os som samfund ind i ukendt land, da udviklingen kan ændre sig fra dag til dag.

Horten følger udviklingen og de retningslinjer, som myndighederne anbefaler tæt. På vores webinarrække sætter vi fokus på de forskellige juridiske problemstillinger, der måtte opstå, og opdaterer løbende om konsekvenserne set i lyset af myndighedernes anbefalinger.

Temaet og værterne på webinaret skifter fra gang til gang, og vi vil fx komme ind på:

  • Ansættelsesret
  • Rekonstruktion og insolvens
  • Udbudsret
  • Offentlig ret
  • Selskabsret.

dagens tema: 'Nye muligheder på indkøbsområdet for kommuner og regioner i forbindelse med håndtering af COVID-19'

Folketinget vedtog 31. marts en ny lov om kommuners  og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af COVID-19. Der er straks udsendt en bekendtgørelse med hjemmel i loven, hvorefter kommunerne og regionerne får mulighed for (i) at forudbetale leverancer til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms og (ii) at undlade at anvende bestemmelser om misligholdelse gældende, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19.

På dette webinar ser vi – både med de udbudsretlige og de kommunalretlige briller – på den nye bekendtgørelse og de muligheder, som kommunerne og regionerne nu får.

PRAKTISK INFORMATION

Ved tilmelding modtager du en mail om, hvordan du får adgang til webinaret. Ved tilmelding til første webinar, tilmelder du dig samtidig hele webinarrækken om COVID-19/corona. Du vil efterfølgende få en påmindelse pr. mail med link og oplysninger om det kommende webinar. Du kan til enhver tid framelde dig webinarrækken. Tidspunktet kan variere - hold dig opdateret på vores hjemmeside.

Du kan følge webinaret på din telefon eller PC.

Kontakt

Forretningsudviklingschef Mads Rau-Kaufmann
Arrangementskoordinator Michala Hedelund Jensen

Oplægsholdere

Rikke Søgaard Berth

Partner

Anne-Sophie Kämpf Svane

Specialistadvokat