Page 12

Handicap

2. Handicapbegrebet 2.1. Definition på handicap I modsætning til andre af forskelsbehandlingslovens beskyttelseskriterier, som f.eks. alder, er handicap ikke et entydigt begreb. 12 Et handicap foreligger i henhold til forarbejderne til forskelsbehandling-sloven når: ”En fysisk, psykisk eller in-tellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation.” Omvendt følger det af forarbejderne, at der hverken i social- eller arbejds-markedslovgivningen findes nogen formel definition af begrebet handicap. Forskelsbehandlingsloven § 1: Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte for-skelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, so-cial eller etnisk oprindelse. Det forhold, at der hverken i dansk lovgivning eller i EU-regler er fastsat en definition af handicapbegrebet, har ført til, at EU-Domstolen i en ræk-ke sager har fastlagt handicapbegrebet, der siden beskæftigelsesdirek-tivets indførelse i national ret er blevet stadigt bredere. EU-Domstolen har i Chacón Navas-dommen1 fra 2006 udtalt, at handi-capbegrebet skal forstås således, ”at det omfatter en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, der hindrer, at ved-kommende kan deltage i arbejdslivet.” I Ring og Werge-dommen2 fra 2013 udtalte EU-Domstolen, at handicap- begrebet skal forstås således, “at det omfatter en tilstand, der er forårsa-get af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed.” 1 EU-Domstolens dom i sag C-13/05 2 EU-Domstolens dom i sag C-335/11 og C-337/11


Handicap
To see the actual publication please follow the link above