ANSVARSFULD OG SERVICEMINDED SAGSCONTROLLER MED FLAIR FOR TAL OG PROCES

Økonomisk forståelse og et højt serviceniveau er bare et par af de elementer, der kendetegner Hortens sagsadministration. Hvis du, ligesom os, brænder for at sikre en strømlinet og effektiv proces for sagscontrolling, så er vores ledige stilling måske noget for dig.

ALSIDIG HVERDAG MED SELVSTÆNDIGE OPGAVER
Du bliver en del af et team på syv medarbejdere, som sørger for, at Hortens administrative processer omkring klient- og sagsoprettelse, risikovurdering, budgetopfølgning på sager samt fakturering afvikles effektivt og i overensstemmelse med retningslinjerne.
Hortens sagsadministration er en del af økonomifunktionen, som ledes af vores økonomichef, hvorfor du også vil indgå i et tæt samarbejde med økonomiteamet. Derudover bliver du en central sparringspartner for vores jurister og vil have daglig kontakt til de juridiske afdelinger.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
  -  Risikovurdering og kontrol af interessekonflikter ved oprettelse af nye klienter og sager
  -  Sagsoprettelse
  -  Fakturering
  -  Opfølgning på sagsbudgetter og samarbejdsaftaler
  -  Opfølgning på udeståender i samarbejde med økonomiteamet
  -  Arbejde aktivt på at vedligeholde og dokumentere arbejdsprocesserne i afdelingen

Derudover vil du være med til at nytænke processer i sagsadministrationen, som vil forbedre virksomhedens service og skabe en bedre oplevelse over for interne og eksterne kunder.

OVERBLIK OG EN SERVICEMINDED INDSTILLING
Som person er du selvstændig, grundig og struktureret. Du sætter en ære i at overholde deadlines, undgå fejl og følge dine sager helt til dørs. Af andre bliver du opfattet som en kollega med en positiv og fleksibel tilgang til dine omgivelser og arbejdsopgaver, ligesom vi forventer, at du er i besiddelse af gode samarbejdsevner og et højt humør - også når vi har travlt. Stillingen er en fuldtidsstilling, og der vil i kortere perioder forekomme overarbejde.
Du har måske en baggrund i generel administration, økonomi eller er sekretær med erfaring med i at arbejde med tal. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Navision eller har arbejdet i lignende økonomisystemer.

VI VIL GERNE HØRE FRA DIG
Lyder det som et job for dig? Så ser vi frem til at høre fra dig hurtigst muligt og inden den 23. september. Vi afholder samtaler løbende.Vi opfordrer alle uanset køn, alder, handicap og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Tine Nevers på tne@horten.dk.

OM HORTEN
Horten er en advokatvirksomhed med over 65 års erfaring og 350 medarbejdere. Vi går til sagens kerne og har modet til at sige tingene ligeud. Det kræver dygtige medarbejdere, som er i stand til at forstå, overskue og gennemskue kundernes muligheder og udfordringer og omsætte det til værdifuld rådgivning. Derfor sørger vi for, at du som medarbejder kontinuerligt bliver udviklet og udfordret – uanset hvor du befinder dig i din karriere. Vores opskrift er mod, åbenhed og fremsynethed funderet i et stærkt og ambitiøst miljø med respekt for mennesker, og hvor den gode stemning råder. For karma er også en lov.

 

Application Deadline: Thursday, September 23, 2021