MÅLRETTET OG SELVSTÆNDIG PROCESKONSULENT MED STORT DRIVE TIL NYOPRETTET STILLING (KØBENHAVN)

Har du erfaring indenfor projektledelse, procesanalyse og digitalisering? Har du lyst til at agere nøglespiller i udviklingen af fremtidens Horten? Så er det måske dig vi søger.

Den juridiske branche er i en spændende udvikling når det kommer til digitalisering og procesoptimering. Derfor har vi valgt at oprette denne stilling som fremadrettet skal sikre at Horten får identificeret de rigtige muligheder for optimering og digitalisering af processer og får implementeret moderne og fremtidssikre løsninger.

Konkret står Horten står overfor at skulle forbedre de tværgående processer mellem vores sagsadministration og de juridiske specialer i huset og dermed sikre størst mulig effektivitet og samtidigt give vores klienter den bedste oplevelse. Dit første projekt vil derfor være et re-design af vores sagsadministration, hvor du i et tværfagligt samarbejde med stabens hovedfunktioner kommer til at lede projektet fra start til slut. Vi har flere andre initiativer i pipeline såsom Power BI og optimering af vores ERP system som også vil blive en del af din projekt-portefølje på sigt. Du kan se frem til en stejl læringskurve, hvor du vil få mulighed for et stort ansvarsområde på tværs af forretningen, i spændingsfeltet mellem drift og IT.

DINE ARBEJDSOPGAVER
Din første opgave bliver bl.a. at forme et procesoverblik over optimeringen af sagsadministrationen, drive projektet og navigere i løbende initiativer og udfordringer. Du vil have "hands-on" fra start, og skal kunne arbejde både strategisk og operationelt.

I praksis skal du blandt andet:

  -  udarbejde business cases og kortlægge projektets hoved- og delprocesser, samt sikre projektmodellen gennem hele projektet
  -  visitere projektet og varetage kontakt og styring af både interne og eksterne samarbejdspartnere
  -  indgå og genforhandle aftaler med leverandører
  -  vurdere og godkende modtagne produkter og/eller serviceydelser i forhold til aftale så der sikres høj kvalitet
  -  foretage tests af processer og systemer i forbindelse med opdateringer, samt for løbende kvalitetssikring og optimering
  -  formidle komplekse budskaber til interessenter og samarbejdspartnere på en klar og overbevisende måde, både mundtligt og skriftligt
  -  "walk the talk"; skabe commitment og videreudvikle forankring og ejerskab

VORES FORVENTNINGER TIL DIG
Vi forestiller os at du er en erfaren proceskonsulent med relevant baggrund og erfaring med succesfulde implementeringer af lignende optimeringsprojekter. Du trives med at arbejde selvstændigt og det falder dig naturligt at tage en styrende rolle i projekter.

Derudover ser vi gerne at du:
  -  har en relevant videregående uddannelse – eksempelvis indenfor projektledelse, IT, eller økonomi
  -  har minimum 3 års erfaring inden for fx procesoptimering, digitalisering, ERP-management projektledelse, enten som intern eller ekstern konsulent
  -  er god til at kommunikere og vant til at arbejde med mange interessenter
  -  har en naturlig lyst til at være "front runner" og er dygtig til at eksekvere
  -  ser dig selv som en spillende træner, og har fokus på bolden sammen med dine kolleger
  -  ser dig selv som en "planlægger" der arbejder struktureret med projektplaner, afrapportering og test

VI VIL GERNE HØRE FRA DIG
Lyder det som et job for dig? Så ser vi frem til at høre fra dig hurtigst muligt og inden den 17. oktober 2021. Vi afholder samtaler løbende.
Vi opfordrer alle uanset køn, alder, handicap og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Chef Lars Tølle på lat@horten.dk.

OM HORTEN
Horten er en advokatvirksomhed med over 65 års erfaring og 320 medarbejdere. Vi går til sagens kerne og har modet til at sige tingene ligeud. Det kræver dygtige medarbejdere, som er i stand til at forstå, overskue og gennemskue kundernes muligheder og udfordringer og omsætte det til værdifuld rådgivning. Derfor sørger vi for, at du som medarbejder kontinuerligt bliver udviklet og udfordret – uanset hvor du befinder dig i din karriere. Vores opskrift er mod, åbenhed og fremsynethed funderet i et stærkt og ambitiøst miljø med respekt for mennesker, og hvor den gode stemning råder. For karma er også en lov.

 

Application Deadline: Sunday, October 17, 2021