FULDMÆGTIG ELLER ADVOKAT TIL BANK OG FINANS (KØBENHAVN)

Hvis du kan se dig selv arbejde med finansielle transaktioner og regulering og er fuldmægtig eller advokat med et højt fagligt niveau og gerne med erfaring inden for bank- og finansieringsret, er vores ledige stilling måske noget for dig.
Du er cand. jur. eller cand. merc. jur., og du arbejder i advokatbranchen eller i en anden juriststilling f.eks. i den finansielle sektor.

FOKUS PÅ DIN UDVIKLING GENNEM KOMMERCIELLE OG KOMPLEKSE UDFORDRINGER
Du bliver en del af et stærkt team, som primært arbejder med rådgivning vedrørende nationale og internationale finansielle transaktioner, der typisk inkluderer syndikeret långivning, akkvisitionsfinansiering, projektfinansiering, developer-finansiering (byggefinansiering), obligationsudstedelser og finansiel regulering.

Vi er ambitiøse og lægger vægt på høj faglighed, men har samtidig en uhøjtidelig og respektfuld omgangstone, hvor samarbejde og videndeling er i fokus, og hvor vi løfter i flok. I vores team vil du kunne vokse både fagligt og personligt. Du vil få gode karrieremuligheder og et stort ansvar og selvstændighed i hverdagen – dette gælder også ifm. ledelse af yngre med¬¬arbejdere. Gennem den løbende sparring i teamet, de daglige arbejdsopgaver og via vores interne kursusakademi har vi fokus på din udvikling, som vi løbende drøfter med dig i en åben og ærlig dialog.

VI HAR HØJE AMBITIONER PÅ KOMMENDE MEDARBEJDERES VEGNE
Resultater fra studiet og dit arbejdsliv afspejler, at du er ambitiøs og fagligt stærk. Som person forstår du operationel rådgivning og er forretningsminded med fokus på at bidrage med interessante vinkler og skabe værdi for klienterne. Du trives med ansvar og selvstændighed, men da vi ofte arbejder i fokuserede teams i afdelingen, på tværs af huset og med klienterne, er det også vigtigt, at du bidrager positivt i samarbejde med andre. Klientkontakt er en del af din hverdag – både i Danmark og på internationalt niveau, hvilket kræver gode engelskkundskaber.
Vi er fleksible, når det er nødvendigt for dig, og har brug for samme fleksibilitet i forhold til arbejdstid, når arbejdsopgaverne kræver det.

VI VIL GERNE HØRE FRA DIG
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte partner Lars Lüneborg på tlf.nr. 5234 4263. Søg online og vedhæft din ansøgning, cv og karakterer hurtigst muligt og senest den 7. november2021. Vi holder samtaler løbende. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, handicap og etnisk baggrund til at søge stillingen.

OM HORTEN
Horten er en advokatvirksomhed med over 65 års erfaring og 350 medarbejdere. Vi går til sagens kerne og har modet til at sige tingene ligeud. Det kræver dygtige medarbejdere, som er i stand til at forstå, overskue og gennemskue kundernes muligheder og udfordringer og omsætte det til værdifuld rådgivning. Derfor sørger vi for, at du som medarbejder kontinuerligt bliver udviklet og udfordret – uanset hvor du befinder dig i din karriere. Vores opskrift er mod, åbenhed og fremsynethed funderet i et stærkt og ambitiøst miljø med respekt for mennesker, og hvor den gode stemning råder.

 

Application Deadline: Sunday, November 7, 2021