Kvalitetsbevidst advokatsekretær med overblik og gode koordineringsevner (Hellerup)

Er du serviceminded, grundig og struktureret? Formår du at holde hovedet koldt i en travl hverdag? Og har du stærke kommunikative kompetencer på både dansk og engelsk? Så er du måske vores nye sekretær til vores afdelinger for IP og Teknologi og GDPR.

SELVSTÆNDIGE OPGAVER I EN DYNAMISK VIRKSOMHED

Du kommer til at beskæftige dig med alsidige og selvstændige opgaver af såvel administrativ, kommunikativ som koordinerende karakter for begge afdelinger. Til dine primære arbejdsopgaver hører:

  • Retssagsbehandling, herunder håndtering af frister, processkrifter og bilag på domstolenes sagsportal Minretssag.dk
  • Korrekturlæsning og kvalitetssikring
  • Udarbejdelse af ekstrakter og materialesamlinger
  • Brev- og notatskrivning  
  • Udarbejdelse af salærspecifikationer i forbindelse med fakturering
  • Kalenderstyring, møde- og rejsebooking
  • Styring af omfattende dokumentprocesser, printning og organisering af dokumenter
  • Udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer til klientmøder, seminarer og undervisning
  • Lettere sagsbehandling, oprettelse og arkivering af sager og postgennemgang
  • Telefonhåndtering


Som en del af dine ansvarsområder vil du løbende have kontakt til klienter og samarbejdspartnere, hvorfor du skal have lyst til og mod på at sætte dig ind i afdelingernes sager og klienter. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med et uformelt arbejdsmiljø, og hvor samarbejde er en nødvendighed.

STORT OVERBLIK, ERFARING OG FLEKSIBILITET

Vi søger en sekretær, som har erfaring med arbejdet på et advokatkontor, som lægger vægt på høj kvalitet og grundighed, og som har en serviceorienteret og positiv tilgang til opgaver og kollegaer. Du skal befinde dig godt med stramme tidsfrister og kunne bevare overblikket og det gode humør – også når det går stærkt. Du trives med at arbejde selvstændigt, og du motiveres af mange forskellige typer opgaver i en afvekslende hverdag. Vi er fleksible og lægger stor vægt på, at du også er det.

Vi kommunikerer også på engelsk, og vi forventer, at du – ud over dansk - også behersker engelsk i både skrift og tale. Desuden forventer vi, at du har flair for IT - særligt Word, PowerPoint og Excel, og at du kender til arbejdet på Minretssag.dk.

ANSØGNING

Lyder det som et job for dig? Så ser vi frem til at høre fra dig. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt og senest 1. oktober 2022. Søg online via vores hjemmeside og vedhæft ansøgning, CV og relevante dokumenter. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, handicap og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Asger Heine Jensen ahj@horten.dk.

OM HORTEN

Verden er i forandring, så lovgivningen skal følge trop. Som strategisk-juridiske rådgivere er vi derfor nødt til at være nysgerrige og undersøge mulighederne uden altid at vide, præcis hvor vi ender. Af den grund har vi, en advokatvirksomhed med over 350 specialister og mere end 65 års erfaring, brug for dig: Til at gå nye risici, udfordringer og muligheder i møde sammen med vores kunder. Du bliver en del af et team af juridiske rådgivere, der klæder førende organisationer på til at kunne agere og reagere inden for områder som bank og finansiering, fast ejendom, grøn energi, teknologi, IP og M&A, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag – og nogle gange endda tage modige valg. Når verden ændrer sig, gør juraen også.
Horten – Find a way.

 

Application Deadline: Saturday, October 1, 2022