"…Når kommunerne ejer affaldet, og kommuner (eller kommunale fællesskaber) samtidig ejer en række affaldsforbrændingsanlæg, så står anlæggene ikke i lige konkurrence…".Citatet stammer fra den netop udsendte Embedsmandsrapport, der anbefaler omfattende ændringer i forbrændingssektoren for at skabe mere konkurrence.

Genindførsel af licitationsmodellen skal skabe konkurrence

Embedsmandsrapporten anbefaler at indføre licitationsmodellen også på markedet for forbrændingsaffald. Modellen svarer til den nyeste regulering for det genanvendelige erhvervsaffald, der overlader det til virksomhederne selv at håndtere det forbrændingsegnede erhvervsaffald. Kommunen mister sin anvisningsret og kapacitetsforpligtelse. Kommunerne skal dog stadig udbyde opgaven med at forbrænde husholdningsaffaldet. Denne opgave skal i licitation.

Målet med licitationsscenariet er at lade kommunerne udbyde forbrændingsydelserne, således at der skabes konkurrence og dermed optimering af priserne også for forbrugerne.

Konsekvenserne af licitationsmodellen

Anbefalingerne medfører, at de kommunale og fælles kommunale forbrændingsanlæg skal selskabsgøres i selvstændige selskaber, som tilfældet også er på vandområdet.

Ifølge rapporten tilsiger hensynet til skatteyderne, at alle forbrændingsanlæg skal underkastes de samme skatteregler, og det forudsætter en adskillelse af kommunens myndighedsbeføjelser og anlæggenes drift.

Liberaliseringen skal også være med til at øge gennemsigtigheden i denne sektor. Dette er endvidere i tråd med tankerne bag de vedtagne krav i loven om funktionsopdelte regnskaber og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg (lov nr. 513/2009).

Baggrunden for rapporten

Embedsmandsgruppen blev nedsat som led i Ny Organisering af Affaldssektoren i 2005 og har deltagelse embedsmandsgruppe af Finansministeriet, Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppens formål var at afdække grundlaget for en ny regulering af forbrændingssektoren.

Den 16. december 2010 afgav embedsmandsgruppen sin rapport, der afvejer fordele og ulemper ved forskellige scenarier, henholdsvis basisscenarie, licitationsscenarie, mix-scenarie og prisloftscenarie.

Erfaringer fra selskabsdannelse på vandområdet

Horten har bistået hovedparten af landets kommuner med udskillelsen af vand- og spildevandsforsyninger. De erfaringer, som kommunerne har gjort i disse processer, kan med fordel bruges, når kommunerne skal beslutte, om forbrændingsanlæggene skal udskilles til (anparts- eller) aktieselskaber. Også andre erfaringer fra gennemførelsen af vandreformen vil være nyttige i forbindelse med en eventuel udskillelsesproces i affaldsbranchen.

Erfaringer fra selskabsdannelse på vandområdet

Selskabsførelsen i vandsektoren kan efter vores opfattelse vurderes ud fra to forhold:

Det ene forhold er selve selskabsgørelsen. Den ser ud til at have skabt nogle engagerede og fokuserede driftsorganisationer. Her er der kommet noget ud af anstrengelserne.

Den anden del er priskontrollen. Den er ikke nogen nødvendig følge af eller forudsætning for selskabsgørelsen, men er etableret ud fra en tro på, at en række forsyninger har været ineffektivt drevet. Implementeringen er endnu i gang, hvorfor det endnu ikke er muligt at vise resultater på dette punkt.

Hvis der er flere ejerkommuner, og de er enige om, at et forbrændingsanlæg skal organiseres i et aktieselskab, giver det den mest effektive interne proces at gennemføre udskillelsen eller omdannelsen, så snart kommunalbestyrelserne er enige om det. Erfaringen viser, at en udskydelse af selskabsdannelsen vil fordyre processen og gøre den mere ressourcekrævende for organisationen. Så snart overvejelserne er i gang, men afventer beslutning og effektuering, vil det give anledning til usikkerhed og spørgsmål i organisationen.

Mange forbrændingsanlæg ejes af flere kommuner i fællesskab. Også i vandsektoren er der allerede flere eksempler på, at kommunerne løser vandindvindingsopgaver eller spildevandsrenseopgaver i fællesskab. Vi ser også her, at flere kommuner går sammen om et selskab, som skal drive spildevandsnettet i kommunerne. Vi har udviklet modeller til dette og forventer, at det vil blive den almindelige organiseringsform både i vandsektoren og forbrændingssektoren.

Fordele og ulemper

Der kan være fordele og ulemper ved at gennemføre en udskillelse af forbrændingsanlæggene, før der vedtages et lovkrav herom. En fordel kan være, at kommunen får bedre tid til selv at tilrettelægge processen og afgøre, hvorledes udskillelsen skal ske.

Der er dog også risiko for, at en efterfølgende lovregulering af selskabsdannelsen vil fastsætte konkrete krav til for eksempel udformning af vedtægter, forbrugerindflydelse eller lignende. Det kan kræve justeringer. På vandområdet tog loven højde for, at nogle anlæg allerede var organiseret som aktieselskaber, og det samme vil evt. ske på forbrændingsområdet.

Timingen af udskillelsen vil derfor afhænge af en afvejning af kommunens ønske om selv at kunne tilrettelægge processen og have den fornødne tid over for de eventuelle ulemper ved efterfølgende at skulle foretage de tilpasninger, som lovgivningen nødvendiggør.

Det brændbare affald er en knap ressource i disse år. De danske forbrændingsanlæg, der er "privatejede" (det vil sige ejet af selskaber, der er domineret af den danske eller svenske stat), deltager allerede i konkurrencen om affaldet, ligesom for eksempel svenske og muligvis tyske forbrændingsanlæg. Omdannelse af kommunale forbrændingsanlæg til aktieselskaber vil antageligt gøre det nemmere for dem at deltage i den nordeuropæiske konkurrence om affaldet.

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner