Naturstyrelsen har den 2. februar 2012 sendt et udkast til ændring af vandsektorloven i høring. Lovforslagets hovedsigte er, at der skal gennemføres klarere regler om miljø- og servicemål, herunder hvad der anses som miljø- og servicemål, hvem der kan beslutte sådanne mål samt under hvilke betingelser udgifterne til at opfylde målene kan indregnes som 1:1 omkostninger. Derfor får miljøministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler, som nærmere præciserer, hvad der forstås ved miljømål og servicemål.

Som eksempler på miljømål anføres i bemærkningerne til lovforslaget grundvandsbeskyttelse og overvågning af grundvandskvalitet og niveau, mens der som eksempler på servicemål nævnes supplerende grundvandsbeskyttelse og nødforbindelser til andre forsyninger.

Ændringerne er vigtige for vandsektoren

For det første indeholder hverken vandsektorloven eller dens forarbejder en definition af, hvilke typer miljø- og servicemål, der kan give anledning til tillæg i prisloftet. Dette er blevet aktualiseret af Konkurrenceankenævnets praksis i "prisloft-sagerne". Bemærkningerne til udkastet indeholder en ikke-udtømmende liste over miljø- og servicemål.

For det andet er det afgørende at få præciseret, hvem der har kompetence til at træffe beslutning om at fastsætte hhv. miljø- og servicemål med den konsekvens, at driftsudgifter afholdt til at opnå målet udløser tillæg til prisloftet.

Hvis loven vedtages og bemyndigelsen udnyttes i overensstemmelse hermed, kan kommunerne og vandselskaberne, ved at tage højde herfor i forbindelse med udarbejdelsen af de kommunale vandhandleplaner, sikre, at omkostningerne til at opnå planernes mål kan indregnes i taksterne.

Udover hjemmelsbestemmelsen vedrørende miljø- og servicemål fjerner lovforslaget det hidtidige krav i vandsektorloven om selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side vand- eller spildevandsaktiviteter og på den anden side energiaktiviteter. Det betyder, at det bliver administrativt lettere for vandselskaber at producere og udnytte den energi fra behandlingen af spildevandsslam, som vandselskabet anvender ved selskabets hovedvirksomhed.

Hvis kravet om selskabsmæssig adskillelse i vandsektorloven fjernes, vil spildevandsselskabers elproduktionsaktivitet fortsat være omfattet af elforsyningslovens adskillelseskrav. Det forventes imidlertid, at Energistyrelsen vil genoptage sin tidligere praksis med at dispensere fra dette krav. Det vil så fald efter omstændighederne være muligt for spildevandsselskaber at opnå dispensation til at producere og sælge el som en tilknyttet aktivitet, uden at elproduktionsanlægget skal udskilles i et selvstændigt selskab.

Læs høringsbrevet og lovforslaget

Bemærkninger til lovudkastet kan sendes til Naturstyrelsen senest den 16. februar 2012.

Husk, at Horten holder brunch-møder om de kommunale vandhandleplaner den 23. marts i Hellerup og den 26. marts i Odense. Hold øje med horten.dk/arrangementer

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner

René Frisdahl Jensen

Specialistadvokat