Det giver Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde et bud på i en ny rapport om OPI-projekter på velfærds- og miljøområdet.

Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har i rapporten:" Hvad kendetegner OPI-projekter på velfærds- og miljøområdet, der lykkes?" undersøgt 12 vellykkede OPI-projekter på velfærds- og miljøområdet.

Projekterne er vidt forskellige og spænder fra udvikling af et særligt renseanlæg på Herlev Hospital til udviklingssamarbejde mellem kommuner, designere og madleverandører, der har til hensigt at forbedre den kommunale madservice for ældre.

Fælles for projekterne er, at de er "lykkedes" – dvs. at projektet har indfriet en række af de forventninger til resultater og effekter, som den offentlige og private part som udgangspunkt havde til projektet.

Rådet når frem til tre grundlæggende forudsætninger, der er nødvendige, for at et offentlig-privat innovationspartnerskab lykkes:

1. Afklaring af rammerne fra starten
2. Organisering
3. Samarbejde, inddragelse og engagement

Anbefalingerne er således baseret på erfaringer fra 12 casestudier af vellykkede projekter. De enkelte anbefalinger gennemgås kort nedenfor.

1. AFKLARING AF RAMMERNE FRA STARTEN

Et vellykket projekt er afhængig af, at en skriftlig samarbejdskontrakt kommer på plads fra starten. Ifølge rapporten bør parternes samarbejdskontrakt som minimum give en afklaring i forhold til finansiering, rettigheder, risici, rolle- og ansvarsfordeling samt leverancer.

Derudover viser rapporten, at det er særligt vigtigt for de private virksomheders villighed til at deltage i OPI-projekterne, at der er åbenhed og klarhed omkring udbuds- og rettighedsspørgsmål. Hvis denne åbenhed ikke er til stede, kan det forvanske processen, fordi private virksomheder kan være mere tilbageholdende med at videndele af frygt for at give konkurrenter en fordel.

2. ORGANISERING

Det er vigtigt for samarbejdets forløb, at der sker en god processtyring. Ifølge rapporten skal et OPI-projekt betragtes som et klassisk projektarbejde, og det er derfor vigtigt med en effektivt projektledelse, der kan tage hånd om udviklingsprocessen.

En bred sammensætninger af aktører kan medvirke til at danne et spændende og bredt videns-grundlag for projektet, men for mange aktører kan det ligeledes være en ulempe. Brugere, interessenter og deltagere skal inddrages på et tidligt tidspunkt, og der skal ske en forventningsafstemning, så alle deltagere er klar over målsætningerne for projektet.

3. SAMARBEJDE, INDDRAGELSE OG ENGAGEMENT

Det tredje læringspunkt angår særligt samarbejdet mellem parterne. For at et OPI kan lykkes, er det ifølge rapporten vigtigt, at der er en gensidig tillid mellem parterne.

Endvidere er engagement og vilje særlig vigtige for at drive processen fremad. I en af rapportens spørgeundersøgelser har 94 % af de adspurgte tilkendegivet, at de var helt eller delvist enige i, at enkeltpersoners indsats og engagement havde haft en stor betydning for fremdriften af OPI-projekter. Det er således vigtigt, at rammerne for projektet skabes på en sådan måde, at der er plads til ildsjæle, som kan trække projektet fremad.

4. HORTEN BEMÆRKER

Selvom rapporten kun har undersøgt samarbejdsformen OPI på velfærds- og miljøområdet, kan rapportens konklusioner være en god rettesnor inden for alle former for offentlig-privat samarbejde. De tre gode "læringspunkter", som rapporten er kommet frem til, kan med fordel tænkes ind i enhver samarbejdsproces.

Det er vores erfaring, at et samarbejde, hvor rammerne bliver afklaret tidligt i processen, oftere vil give nyttige resultater. Det skyldes, at klare retningslinjer samt forventningsafstemninger om leverancer og ansvarsfordeling kan mindske risikoen for konflikter undervejs i projektet. Selvom det kan virke tidskrævende og tungt for parterne at få fastlagt formalia, er tiden således givet godt ud.


kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner

Malene Graff

Specialistadvokat