Mandag den 20. juni 2016 overrækker bl.a. erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og overborgmester Frank Jensen det danske bud på Tour de France Grand Départ i København under en ceremoni i Danmarkshuset i Paris.

Buddet overrækkes til løbsdirektør Christian Prudhomme fra Amaury Sport Organisation (ASO), der ejer rettighederne til Tour de France. Buddet indeholder et oplæg til en rute, der vil tage udgangspunkt i København, og som vil bringe Tour de France-rytterne videre til Roskilde, Odense, Vejle og Sønderborg kommuner.
 
Forud for budoverrækkelsen er gået flere måneders forberedelse. Således har staten, de fem kommuner og tre regioner (Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark) skullet tage politisk stilling til finansieringen af de fælles omkostninger, der vil påløbe i forbindelse med projektet. Derudover har der været behov for en række juridiske afklaringer.
 
Horten har på vegne af Københavns Kommune bistået med at afklare det retlige grundlag for kommunernes deltagelse i projektet. Herudover har Horten udarbejdet en hensigtserklæring mellem staten og kommunerne. Hensigtserklæringen danner grundlag for det konsortium, der vil blive stiftet, hvis det danske bud bliver antaget. 

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner