Godtgørelse for overtrædelse af vikarlovens ligebehandlingsprincip

Højesteret har afsagt dom i første sag om krænkelse af vikarlovens ligebehandlingsprincip.

Vikarloven fastsætter et ligebehandlingsprincip, der indebærer, at vikarer har ret til de samme vilkår og rettigheder, som gælder for øvrige medarbejdere i samme stilling på brugervirksomheden.

Vikar modtog mindre i løn end fastansatte kollegaer

En uddannet laborant blev tilknyttet et vikarbureau og startede som vikar i en fødevarevirksomhed.  Vikaren fik en timeløn på 150 kr., men i modsætning til, hvad der gjaldt for virksomhedens fastansatte personale, modtog vikaren hverken pensionsbidrag, laboranttillæg eller godtgørelse for fridage.

Da vikariatet sluttede, anlagde vikarens fagforening sag imod vikarbureauet med krav om efterbetaling af løn og godtgørelse for overtrædelse af vikarlovens ligebehandlingsprincip.

Spørgsmålet i sagen var, om alle løndelene kunne anses for værende indeholdt i timelønnen på 150 kr., eller om vikaren var stillet ringere end sine fastansatte kolleger.

Sø- og Handelsretten: Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

Sø- og Handelsretten fandt, at vikaren havde modtaget mindre i løn end de fastansatte og gav vikaren delvist medhold i efterbetalingskravet.

Derimod gav Sø- og Handelsretten ikke medhold i, at overtrædelsen kunne sidestilles med en overtrædelse af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven. Sø- og Handelsretten mente imidlertid, at overtrædelsen og de konsekvenser den havde medført, kunne sidestilles med en overtrædelse af ansættelsesbevisloven. Godtgørelsen for overtrædelse af vikarloven blev derfor fastsat til 10.000 kr.

Godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsprincippet

Højesteret stadfæstede, at vikaren ikke havde haft ansættelsesvilkår, der mindst svarede til de fastansattes og gav derfor vikaren medhold i påstanden om efterregulering af fridage, pension og personligt tillæg.

Vikaren var ifølge Højesteret stillet ringere end de fastansatte medarbejdere i virksomheden, og vikaren havde derfor krav på en godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsprincippet.

Højesteret udtalte med henvisning til det bagvedliggende EU-direktiv, at ”der skal være tale om en effektiv sanktion, der står i rimelig forhold til overtrædelsen, og som har en afskrækkende virkning.”  Desuden lagde Højesteret vægt på, at vikaren måtte anses for at have fået fuld kompensation for det tab, hun havde lidt i forbindelse med overtrædelsen af vikarloven.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering blev godtgørelsen fastsat til 15.000 kr.

Horten bemærker

I modsætning til Sø- og Handelsretten henviser Højesteret ikke direkte til ansættelsesbevisloven ved udmålingen af godtgørelsens størrelse.

Godtgørelsesniveauet ligger dog stadig tættere på, hvad vi er vant til at se i forbindelse med overtrædelser af ansættelsesbevisloven end ved overtrædelser af ligebehandlingsprincipper i anden beskyttelseslovgivning, som f.eks. ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Højesteret lægger op til, at godtgørelsen fastsættes efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at vikarbureauets overtrædelse af ligebehandlingsprincippet i denne sag ikke resulterede i en opsigelse af vikaren, og det er typisk i opsigelsessituationer, vi ser de store godtgørelser. Det kan således ikke udelukkes, at godtgørelsesniveauet vil blive væsentligt højere i sager, hvor omstændighederne er anderledes, og hvor en vikar eksempelvis opsiges på grund af påberåbelse af ligebehandlingsprincippet. Dette er dog imidlertid fortsat uafklaret.