Grænserne for, hvornår der skal gives aktindsigt, afklares løbende. Horten har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de seneste relevante udtalelser på det kommunale område.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til de øvrige nyheder med praksisopdateringer.

Aktindsigt i årsagerne til engangsvederlag 

Ankestyrelsen: Spørgsmål om aktindsigt i årsagerne til engangsvederlag til direktion og i dataudtræk af engangsvederlag til medarbejdere.

Sagen vedrører en klage over Varde Kommunes afslag på aktindsigt. Kommunen havde afvist at give aktindsigt i oplysninger om årsagerne til udbetalte engangsvederlag til direktionen med henvisning til offentlighedslovens § 21, stk. 3, om aktindsigt i lønmæssige forhold i personalesager. Ved samme afgørelse havde kommunen også meddelt afslag på dataudtræk i oplysninger om udbetalte engangsvederlag til alle kommunens medarbejdere med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Afslag på aktindsigt i årsagerne til engangsvederlag til direktionen

Der er som udgangspunkt ikke ret til aktindsigt i personalesager, jf. offentlighedslovens § 21, stk. 2, hvilket dog fraviges af stk. 3, om ret til indsigt lønmæssige forhold. Offentlighedslovens § 21, stk. 3, omfatter alene oplysninger om størrelsen af de enkelte lønmæssige forhold - oplysninger om årsagerne/omstændighederne for vederlaget er derfor ikke omfattet. Efter Ankestyrelsens opfattelse havde Varde Kommune derfor ikke handlet i strid med offentlighedsloven ved at undtage disse oplysninger.

Ankestyrelsen påpegede, at hvis oplysningerne om årsagerne til de udbetalte engangsvederlag alene forelå i en generel personalesag eller i kommunens lønsystem, ville oplysningerne kunne undtages efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Afslag på aktindsigt om engangsvederlag til medarbejdere  

Kommunen havde med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, meddelt afslag på aktindsigt i en opgørelse over udbetalte engangsvederlag til alle medarbejdere. Kommunen havde begrundet afslaget med, at tidsforbruget ved at danne materialet ville være uforholdsmæssigt stort, da der ikke ved en enkelt manøvre kunne dannes en retvisende liste over udbetalte engangsvederlag.

Efter Ankestyrelsens opfattelse måtte kommunens lønsystem anses for at være en database ud fra det generelle udgangspunkt i offentlighedslovens § 11. Offentlighedslovens § 11, stk. 1, modificerer lovens udgangspunkt i § 7 om, at der kun er ret til aktindsigt i eksisterende dokumenter. Offentlighedslovens § 11 forpligter således myndigheden til under visse omstændigheder at udarbejde dokumenter, som ikke allerede foreligger.

Ankestyrelsen anførte, at et ressourcemæssigt afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, alene omhandler aktindsigtsanmodninger i dokumenter, som er omfattet af offentlighedslovens § 7 – og derved ikke dataudtræk efter offentlighedslovens § 11. Det indebærer, at hvis en person anmoder om dataudtræk, og et sådant udtræk ikke allerede foreligger, skal anmodningen bedømmes efter offentlighedslovens § 11, stk. 1. En efterfølgende persons anmodning om aktindsigt i det allerede foretagne og eksisterende dataudtræksdokument vil skulle bedømmes efter lovens regler om aktindsigt.

Ankestyrelsen anførte også, at en sammenstilling af oplysninger efter offentlighedslovens § 11 er betinget af, at denne kan foretages ved få og enkle kommandoer. Ankestyrelsen forstod kommunens begrundelse for afslaget sådan, at selve udtrækket fra lønsystemet kunne foretages med få og enkle kommandoer, men at det derimod krævede håndtering at danne et retvisende udtræk.

Efter Ankestyrelsens opfattelse kan et dataudtræk ikke nægtes udleveret med den begrundelse, at der er usikkerhed omkring oplysningernes validitet. Kommunen havde derfor handlet i strid med offentlighedslovens bestemmelser om dataudtræk.

På den baggrund henstillede Ankestyrelsen til, at kommunen genoptog behandlingen af denne del af sagen.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 8. juni 2017 her.

afgørelsesbegrebet

Ankestyrelsen: Afslag på aktindsigt er en afgørelse i forvaltningslovens forstand - også hvis myndigheden ikke er i besiddelse af de oplysninger, der søges indsigt i.

I denne sag havde Slagelse Kommune modtaget en anmodning om aktindsigt i ”det helt urimelige merforbrug”, som der efter klagers opfattelse var i kommunens ældreråd. Kommunen meddelte, at der ikke var dokumenter i kommunen, der var omfattet af anmodningen, og at besvarelse efter kommunens opfattelse ikke udgjorde en afgørelse.

Efter Ankestyrelsens opfattelse er et afslag på en anmodning om aktindsigt en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det gælder også i det tilfælde, hvor myndigheden ikke er i besiddelse af de oplysninger eller dokumenter, der søges aktindsigt i. Det betyder, at myndigheden skal begrunde afslaget, give klagevejledning mv.

Ankestyrelsen fremsendte en kopi af udtalelsen til kommunen med anmodning om, at kommunen oplyste, hvad udtalelsen gav anledning til.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 12. juni 2017 her
.

Aktindsigt i afgørelser om læge

Ombudsmanden: Afslag på aktindsigt i afgørelser om en læge, der havde fået kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, var ikke berettiget.

Sagen vedrører en klage over Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afslag på aktindsigt i nogle afgørelser, hvori disciplinærnævnet havde udtalt kritik af lægen i forbindelse med hans sundhedsfaglige virksomhed som privatpraktiserende speciallæge i psykiatri. Disciplinærnævnet havde afvist aktindsigtsanmodningen med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 1, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

Ombudsmanden anførte, at der ved vurderingen af, hvilke oplysninger der kan anses for at vedrøre "private forhold", må tages udgangspunkt i, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de efter den "almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab". Omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, er først og fremmest særligt følsomme oplysninger, f.eks. oplysninger om race og religion, oplysninger om strafbare forhold, helbredsforhold mv. Derudover er mindre følsomme oplysninger også omfattet, f.eks. oplysninger om CPR-numre, beskyttede adresser og telefonnumre og oplysninger om eksamenskarakterer. Uden for bestemmelsen falder således oplysninger af rent objektiv karakter.

Ombudsmanden anførte, at det er fast antaget i den juridiske litteratur og praksis, at oplysninger om disciplinære forhold, herunder disciplinærreaktioner, normalt ikke har karakter af fortrolige oplysninger. Det gælder, uanset om der er tale om offentligt ansattes eller privatansattes disciplinære forhold.

På baggrund af ombudsmandens udtalelse, genoptog Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn sagen og imødekom aktindsigtsanmodningen fuldt ud.

Læs ombudsmandens udtalelse af 17. juli 2017 her.

Aktindsigt i interne dokumenter

Ombudsmanden: Afslag på aktindsigt i en rapport udarbejdet af havnenes administration var ikke berettiget.

I denne sag havde ombudsmanden modtaget tre klager over, at den kommunale selvstyrehavn Vejle Havn havde meddelt afslag på aktindsigt i en rapport udarbejdet af havnens administration, som bl.a. omhandlede muligt misbrug af havnens aktiver. Vejle Havn havde begrundet afslaget med, at der var tale om et internt arbejdsdokument, der ikke var afgivet til udenforstående, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.  

Af sagen fremgik det, at rapporten var videregivet til Koncern HR og Løn i Vejle Kommune, hvor den var blevet journaliseret på relevante personalesager for medarbejderne i Vejle Havn.

Efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke interne dokumenter. Ombudsmanden anførte, at ”[h]vis et dokument har været udvekslet mellem to selvstændige myndigheder, anses det for afgivet til udenforstående. Det modsatte er tilfældet, hvis dokumenter er udvekslet mellem forskellige enheder inden for samme myndighed, f.eks. mellem to afdelinger eller kontorer”.

Det centrale spørgsmål i sagen var derfor, om Vejle Havn som kommunal selvstyrehavn er en del af den kommunale forvaltning, eller om havnen er en selvstændig forvaltningsmyndighed.

Efter ombudsmandens opfattelse kan en kommunal selvstyrehavn ikke anses for at være en del af den kommunale forvaltning. Ombudsmanden fandt derfor, at Vejle Havn måtte anses for at være en selvstændig myndighed i forhold til Vejle Kommune – og dermed ”udenforstående” i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1’s forstand. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at kommunale selvstyrehavne har hjemmel i havneloven og ikke i kommunestyrelsesloven. Det var således ikke berettiget, at havnen havde givet afslag på aktindsigt.

Ombudsmanden henstillede til, at Vejle Havn foretog en ny vurdering af adgangen til aktindsigt i rapporten.

Læs ombudsmandens udtalelse af 22. august 2017 her.

Aktindsigt i delpriser

Ankestyrelsen: Afslag på aktindsigt i oplysninger om delpriser var ikke berettiget

I denne sag havde en advokat anmodet Billund Kommune om aktindsigt i dokumenter om kommunens rekrutteringsløsning. Kommunen undtaget delpriser fra aktindsigten, jf. offentlighedslovens § 30, nr. 2, om undtagelse af bl.a. oplysninger om drifts- og forretningsforhold. Kommunen havde anført, at den anså ”delpriser som forretningshemmeligheder, idet disse kan give et indblik i en konkurrents prissætning”.    

Ankestyrelsen anførte, at offentlighedslovens § 30, nr. 2, forudsætter, at myndigheden foretager en konkret vurdering, der falder i to led. Som det første skal myndigheden vurdere, om der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold. Dernæst skal myndigheden vurdere, om aktindsigt i oplysningerne må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af betydning.

Ankestyrelsen fandt, at i det omfang, der var tale om delpriser, kunne oplysningerne undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 2. De øvrige oplysninger kunne ikke undtages fra aktindsigt.

På den baggrund kunne kommunen efter Ankestyrelsens opfattelse ikke med den anførte begrundelse afslå samtlige af de undtagne oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2. Ankestyrelsen anmodede derfor Billund Kommune om at genoptage sagen og tage fornyet stilling til aktindsigtsanmodningen.

Læs Ankestyrelsens udtalelse af 15. september 2017 her.   

Østre Landsrets dom af 29. september 2017 i MRSA-sagen

Sagerne drejer sig om, hvorvidt der kunne ske offentliggørelse, herunder meddeles aktindsigt i, resultatet af en undersøgelse af forekomsten af MRSA i svinebesætninger, som Fødevarestyrelsen havde gennemført i 2011.

Fødevarestyrelsen havde afslået at give to journalister aktindsigt i dokumenter, der indeholdt en liste over de besætninger, som Fødevarestyrelsen havde fundet positive for MRSA. Afslaget blev givet med henvisning til den tidligere offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 6, om hensynet til private interesser. Fødevarestyrelsen havde begrundet afslaget med, at risikoen ved eksponering for MRSA ikke var så stor for det enkelte menneske, at dette kunne opveje hensynet til at undgå stigmatisering af besætningsejeren, dennes familie og ansatte.

Den 14. juni 2012 indbragte journalisterne sagen til Folketingets Ombudsmand. Efter ombudsmandens opfattelse var oplysninger om, hvilke svinebesætninger der var smittet med MRSA, miljøoplysninger, og aktindsigtsanmodningen skulle derfor afgøres efter miljøoplysningsloven. Ombudsmanden fandt dog ikke, at de omhandlede oplysninger kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, skt. 1, nr. 6.

Fødevarestyrelsen blev herefter stævnet med påstand om, at Fødevarestyrelsen skulle tilpligtes at anerkende, at der ikke måtte ske offentliggørelse af eller meddeles aktindsigt i oplysningerne om svinebesætningers MRSA-status. Stævningen indeholdt desuden anmodning om opsættende virkning.

Opsættende virkning

Den 1. september 2016 traf Fødevarestyrelsen afgørelse om at imødekomme aktindsigtsanmodningen, men afslog samtidig at udlevere de ønskede oplysninger, før domstolene havde taget stilling til spørgsmålet om opsættende virkning.

I en parallel sag anlagt af Landbrug og Fødevarer (UfR.2016.1526), afslog Højesteret den 22. januar 2016 at tillægge et søgsmål om aktindsigt opsættende virkning. Højesteret anførte, at "der er en meget væsentlig offentlig interesse i, at udlevering af oplysninger i henhold til en afgørelse om aktindsigt som det hele klare udgangspunkt ikke forhindres ved søgsmål om opsættende virkning". Den 28. januar 2016 meddelte Fødevarestyrelsen på baggrund heraf aktindsigt i de ønskede oplysninger.

Østre Landsrets dom

Den 29. september 2017 afsagde Østre Landsret dom i sagen. Landsretten fastslog først og fremmest, at der forelå en retlig interesse i at få prøvet, om Fødevarestyrelsens afgørelse om aktindsigt var gyldig. Det forhold, at de omhandlede oplysninger allerede var blevet offentliggjort, kunne ikke føre til andet resultat.

Oplysninger om hvilke svinebesætninger, der var smittede med MRSA, var efter landsrettens opfattelse miljøoplysninger, jf. miljøoplysningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Oplysningerne var derfor undergivet aktindsigt, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis de konkrete oplysninger kan undtages som følge af, at de er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i den tidligere offentlighedslovs §§ 12 og 13. På baggrund af ombudsmandens udtalelse fandt Landsretten ikke, at den afvejning, der skal foretages efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, kunne føre til, at undtagelsesbestemmelser i §§ 12 og 13 fandt anvendelse.

Landsretten anførte endvidere, at reglerne i persondatadirektivet, miljøoplysningsdirektivet, EU's Charter om grundlæggende rettigheder og art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke ændrer på dommens resultat. Ligeledes fandt Landsretten heller ikke, at der forelå sådan tvivl om fortolkningen af EU-retten, at der var grundlag for præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Regeringens lovprogram for 2017/2018

Af regeringens lovprogram for 2017/2018 fremgår, at regeringen forventer at fremsætte et lovforslag om ændring af offentlighedsloven. Lovforslaget følger op på de politiske forhandlinger, der har været i forbindelse med evalueringen af offentlighedsloven. Du kan læse vores nyhed om regeringens lovprogram her.

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner

Payam Samarghandi

Advokat