Selskabet af 2. februar 2018 ApS (tidl. Tvilum ApS) blev taget under konkursbehandling den 2. februar 2018, og Ulrik Holsted-Sandgreen fra Horten blev udpeget som medkurator for konkursboet. Hortens opgave har bl.a. bestået i at sælge virksomheden ud af konkursboet.

Siden konkursen har et team hos Horten gennemført intensive forhandlinger med henblik på at sælge virksomheden til en ny ejer. Fredag aften, den 9. februar 2018, blev der underskrevet en aftale, hvor en investorkreds, bestående af bl.a. den tidligere ejerfamilie og Tvilums administrerende direktør, købte virksomhedens aktiviteter. Det er med aftalen lykkes at bevare 504 ud af 598 arbejdspladser.

Den midtjyske møbelkoncern Tvilum er en af verdens største producenter af såkaldte plademøbler – dvs. den type møbler, som man selv skal samle.

kontakt

Ulrik Holsted-Sandgreen

Partner (H)

Piya Mukherjee

Partner (L)