Ændringen indebærer, at LER-loven nu også omfatter føringsrør og vejafvandingsledninger, som er ejet af vejmyndigheden eller en forsyning, og som er nedgravet i jorden.
Derudover er loven udvidet til også at omfatte betydelige komponenter af ledningsnettet. Det kan f.eks. være stophaner, ventiler og blokstik, som er vigtige for anlæggets funktion, og som ejer derfor ønsker at beskytte mod graveskader mv. De dele af anlægget bliver i vidt omfang indberettet i dag, så det er mere en formalitet, at de nu er udtrykkeligt nævnt i loven.
Kortere frister til at besvare anmodning om ledningsoplysninger
Lovforslaget indeholder endvidere i § 8 nye kortere frister for, hvornår en ledningsejer på forespørgsel skal sende nødvendige ledningsoplysninger til ledningsejerregistret. Det er primært en konsekvens af, at hovedparten af alle forespørgsler i dag bliver besvaret digitalt på baggrund af automatisk indsamlede oplysninger. Samtidig bekræfter det den skærpelse af ledningsejers ansvar, som LER-loven indirekte har medført.
På hverdage inden for almindelig arbejdstid (kl. 7.00-16.00) skal ledningsejer sende nødvendige oplysninger snarest muligt og senest inden for to timer, efter forespørgslen er modtaget. Uden for det tidspunkt skal anmodninger besvares senest to timer, efter næste hverdag er påbegyndt.
Hvis en forespørgsel skal behandles manuelt, skal de nødvendige oplysninger sendes til ledningsejerregisteret snarest muligt og senest inden for to dage.
Nødvendige ledningsoplysninger
Nødvendige ledningsoplysninger skal efter loven have "et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet". Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges samtidigt til at fastsætte regler om, hvilke typer af oplysninger, ledningsejer skal stille til rådighed. Ledningsejer kan som hidtil alternativt vælge at påvise ledningerne; f.eks. hvis ledningsoplysningerne er utilstrækkelige. Det vil i givet fald være ledningsejerens beslutning.
Som noget nyt kan graveaktøren omvendt kræve, at ledningsejer påviser ledningernes placering, hvis graveaktøren ikke kan finde ledningen der, hvor den skulle være nedgravet i jorden efter de modtagne ledningsoplysninger. Der er samtidig indført en bestemmelse om omkostningsfordeling, så ledningsejeren betaler for påvisningen, hvis ledningen ikke lå, hvor den burde i henhold til oplysningerne, mens graveaktøren må betale, hvis ledningen kunne være fundet blot ved anvendelse af de udleverede oplysninger.
Det bemærkes, at hverken den tidligere LER-lov eller de nye regler, inklusive lovbemærkningerne, nævner vejlovgivningen og de forpligtelser, der for en ledningsejer følger af, at en ledning ligger som gæst i vejen, jf. § 77 i lov om offentlige veje og § 70 i lov om private fællesveje.
Føringsrør
Lovens § 9 d giver endelig mulighed for, at ledningsejere kan indberette ledig kapacitet og et føringsrør til LER. Det er ikke en pligt for ledningsejere.