I den hidtidige retspraksis har ytringer af seksuel karakter ikke været anset som seksuel chikane i strid med loven, hvis der på arbejdspladsen herskede en fri omgangstone, som kunne betyde, at den chikanerende medarbejder ikke indså eller burde have indset, at den forurettede følte sig chikaneret.
Seksuel fritone er ikke arbejdsmæssigt relevant
Lovforslaget skal gøre op med denne praksis. Det er nemlig ifølge regeringen hverken relevant eller hensigtsmæssigt i en arbejdsmæssig sammenhæng at udtrykke eller opføre sig på en måde, der er seksuelt ladet – uanset omgangstonen på arbejdspladsen. Derfor skal medarbejderne ikke finde sig i en krænkende adfærd, som i et mere professionelt eller restriktivt arbejdsmiljø ville blive anset som uacceptabel.
Højere godtgørelsesniveau
Regeringen ønsker også med lovforslaget at hæve godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane.
Ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet udgør godtgørelsesniveauet for seksuel chikane i gennemsnit ca. 25.000 kroner – et niveau, der ifølge undersøgelsen har været stort set uændret i 33 år.
Det foreslås i lovforslaget, at det kan indgå som et led i beregningen af godtgørelse, at der er tale om seksuel chikane. Der tilsigtes en niveaustigning på ca. 1/3 af det nuværende godtgørelsesniveau, og det indskærpes i lovbemærkningerne, at domstolene ved udmålingen af godtgørelsen skal tage hensyn til lønudviklingen, så godtgørelsesniveauet ikke stagnerer på 2018-niveau.
Loven forventes at træde i kraft d. 1. januar 2019.
Krænkende handlinger skal også undgås
Udover ændringen af ligebehandlingsloven skal en ny formulering af § 9a i bekendtgørelse om arbejdets udførelse sikre, at ikke kun mobning og chikane skal forhindres, men at krænkende handlinger, der ikke har karakter af mobning eller chikane, også skal søges forebygget.
Med den nye formulering vil Arbejdstilsynet fra den 15. februar 2019 ikke blot kunne træffe afgørelser i sager om mobning og chikane, men også i sager om krænkende handlinger.
Arbejdsgiverens pligt
Det er arbejdsgiverens pligt at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø. Vi anbefaler derfor, at man som arbejdsgiver udarbejder retningslinjer, der forebygger og forhindrer potentielt krænkende situationer. Vi oplever, at domstolene lægger vægt på, om arbejdsgiveren har indført retningslinjer for medarbejderne i en række forskelligartede sager.
Senest lagde Højesteret således vægt på, om der var udarbejdet retningslinjer for at forhindre vold i en sag om ansvar for personskade på et autismecenter. Manglende retningslinjer kommer generelt arbejdsgiveren til skade.