Er du som ordregiver usikker på, hvor meget du skal kontrollere indkomne tilbud? Ny kendelse fra Klagenævnet for Udbud bekræfter, at ordregiver kun er forpligtet til at foretage en effektiv kontrol af dokumentation og oplysninger i indkomne tilbud i tvivlstilfælde.

I Klagenævnet for Udbuds kendelse af 1. april 2019 Pressalit A/S mod Region Nordjylland klagede en forbigået tilbudsgiver over, at den vindende tilbudsgivers tilbud ikke opfyldte en række standarder og tekniske krav. I sagen var der tale om et udbud efter udbudsloven om levering og montering af eleverbare toiletter og håndvaske til et hospital.

I udbudsmaterialet havde regionen skrevet, at manglende oplysninger om tilbuddet kunne få indflydelse på evalueringen, men at tilbuddet ville ikke blive ukonditionsmæssigt. Derudover indeholdte udbudsmaterialet en række mindstekrav, herunder at produkterne skulle testes og godkendes i henhold til nogen nærmere angivet standarder. Regionen krævede ikke, at tilbudsgiverne skulle fremsende dokumentation for, at tilbuddet overholdte standarderne og de tekniske krav.

Klagenævnet for Udbud afviser klagers påstand

Inden tildelingen havde regionen gennemgået vindende tilbud og konstateret, at tilbuddet opfyldte mindstekravene. Efter tildelingsbeslutningen klagede en forbigået tilbudsgiver til Klagenævnet for Udbud. Klageren påstod bl.a., at produkterne i vindende tilbudsgivers tilbud ikke var testet i henhold til standarderne.

Klagenævnet for Udbud udtalte, at ifølge udbudslovens § 159, stk. 2 skal ordregiver verificere, at tilbuddene opfylder kravene i udbudsmaterialet. Derudover skal ordregiver ifølge udbudslovens § 159, stk. 3 alene i tvivlstilfælde foretage en effektiv kontrol af oplysningerne og dokumentationen i tilbuddet. På den baggrund fandt nævnet, at regionen skulle vurdere tilbuddene efter deres indhold alene, med mindre der forelå omstændigheder, der gav særlig anledning til en kontrol. Da det ikke var tilfældet, og der ikke var grundlag for antage, at vindende tilbudsgiver ikke kunne levere det tilbudte, fik klageren ikke medhold.

Kendelsen er i tråd med tidligere praksis fra Klagenævnet om ordregivers undersøgelsespligt.