Nu er det igen ved at være juletid, og mange af os kan se frem til en velfortjent juleferie med familie og venner. Ligesom sidste år er det en "rigtig lønmodtagerjul" med mange fridage i vente.

Vi vil gerne benytte muligheden til at se tilbage på den sidste del af det forgangne år set med ansættelsesretlige briller. Hvilke nyheder og ændringer har det sidste halve år bragt? Og i samme ombæring er det naturligt at se fremad ind i det nye år. Hvilke tendenser og ændringer vil ske på den ansættelses- og arbejdsretlige front i 2020?

Det seneste halve år har budt på en række interessante domme, mens vi på lovgivningssiden har mærket, at der både har været Europa-Parlaments- og Folketingsvalg. Et af de første udspil fra den nye regering har været på arbejdsmiljøområdet, hvor der er lagt op til en række ændringer, der både skal forenkle lovgivningen og skærpe straffene for overtrædelser.

Vi har gennem arrangementer og nyhedsbreve gjort vores bedste for at holde dig løbende opdateret om de seneste lovmæssige tiltag, den nyeste retspraksis og en masse andre spændende nyheder inden for ansættelses- og arbejdsretten.

Vores nyhedsbreve bliver løbende sendt ud i Hortens nyhedsbrev, men vi formidler også mindre nyheder i vores LinkedIn-gruppe Hortens Ansættelsesrettens A-Z.

2020 vil ligeledes byde på mange spændende ansættelsesretlige arrangementer – både i Hellerup og Aarhus. Læs mere og tilmeld dig her.

Nedenfor findes et udpluk af den ansættelses- og arbejdsretlige lovgivning og retspraksis fra det sidste halve år, som vi håber, du vil finde lige så interessant, som vi gør. Slutteligt forsøger vi at se ind i 2020 og give vores bud på, hvilke ændringer og nyheder der vil præge første del af det nye år.

Hortens afdeling for ansættelses- og arbejdsret ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår!

LOVGIVNING

Forslag til ændring af arbejdsmiljøloven

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har fremsat forslag til ændring af arbejdsmiljøloven. Lovforslaget går hovedsageligt ud på at forenkle de nugældende regler på arbejdsmiljøområdet, så de er mere forståelige for arbejdsgiverne. Der er dog også lagt op til at skærpe bødeniveauet samt indføre et gebyr for tilsyn, såfremt der er tale om fortsatte overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne.

Lovændringen forventes vedtaget, hvorefter den efter planen træder i kraft 1. januar 2020.

Nyt whistleblowerdirektiv

Den 7. oktober 2019 vedtog Rådet for den Europæiske Union et nyt direktiv, der forpligter private arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte og offentlige myndigheder til at etablere en whistleblowerordning. Direktivet skal desuden styrke beskyttelsen af whistleblowere.

Det nye direktiv medfører, at Danmark skal indføre regler om, at private virksomheder, der har 50 eller flere ansatte, skal etablere en whistleblowerordning. Direktivets implementering i dansk ret vil derfor medføre, at det fremadrettet vil være lovpligtigt for mange private virksomheder at oprette en whistleblowerordning.

Læs mere her: Nyt Whistleblowerdirektiv vedtaget

Lovændring til sikring af medarbejdere ved arbejdsgivers konkurs

Efter en række konkurser i hjemmeplejesektoren, hvor medarbejdernes lønudbetaling måtte afvente retssag vedrørende, hvem der skulle betale denne, vedtog Folketinget en lovændring af Lov om Lønmodtagernes Garantifond. Lovændringen trådte i kraft 1. marts 2019.

Med lovændringen har medarbejderne fået mulighed for at overdrage deres krav til Lønmodtagernes Garantifond, som lægger den skyldige løn ud til lønmodtageren, indtil det ved retssag er afgjort, hvem der skal betale den skyldige løn. Den mulighed gælder dog kun for lønmodtagere, som er omfattet af en virksomhedsoverdragelse til en offentlig eller privat erhverver, hvis indfrielse af kravet er sikret gennem offentlig garanti.

Læs mere om lovændringen her: Ny lov garanterer visse lønmodtagere ved konkurs

Lovændring sikrer ophold i Danmark ved hård Brexit

Storbritannien vil efter planen udtræde af EU fra 31. januar 2020. Godkendes den udarbejdede udtrædelsesaftale i det britiske parlament og af Europa-Parlamentet, vil en overgangsperiode træde i kraft.

Det er dog muligt, at udtrædelsesaftalen ikke godkendes, hvilket kan betyde, at Storbritannien udtræder af EU uden en aftale. Det har skabt usikkerhed blandt danske statsborgere i Storbritannien og britiske statsborgere i Danmark. Derfor vedtog Folketinget i marts 2019 en lov, der skal sikre videreførelse af en række rettigheder i henhold til EU-reglerne i en overgangsperiode. Der er bl.a. tale om ret til ophold og arbejde i Danmark, ret til dagpenge, barsel og social pension og ret til ligebehandling. Derudover indebærer loven, at danske statsborgere og andre EU-statsborgere vil kunne benytte sig af ligebehandlingsprincippet ved benyttelse af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed i forhold til ydelser fra Danmark.

Vi følger naturligvis med i udviklingen ift. Brexit og holder jer opdateret om ændringer frem til Brexits gennemførelse.

Læs om loven her: Lov garanterer rettigheder ved hård Brexit.

RETSPRAKSIS

Domstolene og diverse ansættelses-og arbejdsretlige nævn har det seneste halve år taget stilling til en række spændende sager inden for det ansættelsesretlige område. Vi har i løbet af året gjort vores bedste for at give et løbende indblik i udviklingen af retspraksis. Nedenfor følger et udpluk af de domme, vi har fundet mest interessante i 2. halvdel af 2019.

Dobbelt bortvisning var uberettiget

Højesteret har taget stilling til, om det var en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, at en medarbejder dels havde optaget et møde uden de andre mødedeltageres vidende og dels havde kastet en computermus efter sin chef. Højesteret kom frem til, at hverken den hemmelige optagelse eller musekastet kunne føre til bortvisning. Sagen var forelagt, så Højesteret kunne tage stilling til, hvorvidt en bortvisning kan ske med tilbagevirkende kraft, men det spørgsmål tog Højesteret dog ikke stilling til.

Læs mere her: Dobbelt bortvisning var uberettiget

Overtagelse af rengøringsopgave ikke omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven

Arbejdsretten har endnu en gang taget stilling til, hvorvidt virksomhedsoverdragelsesloven fandt anvendelse, da et rengøringsselskab i forbindelse med et udbud overtog rengøringsopgaver for en kommune og i den forbindelse ansatte en del af den tidligere leverandørs medarbejdere.

Arbejdsretten fastslog, at de ca. 100 medarbejdere, som havde udført rengøringsopgaven hos den tidligere leverandør, udgjorde en økonomisk enhed, uanset at ca. 44 af medarbejderne var tidsbegrænset ansat indtil udløbet af den kontrakt, der blev indgået på baggrund af udbuddet. Det blev begrundet med, at den tidligere leverandør ikke ville have været i stand til at udføre rengøringsopgaven for kommunen på en stabil måde uden de tidsbegrænsede ansatte. Det skulle herefter afgøres, om den økonomiske enhed havde bevaret sin identitet ved overdragelsen af de 34 fastansatte.

Arbejdsretten fandt, at den nye leverandør ikke havde overtaget en betydelig del af arbejdsstyrken hos den tidligere leverandør, uanset at den nye leverandør overtog 34 fastansatte, herunder nogle nøglepersoner. Det vil sige, at overdragelsen af de 34 medarbejdere ikke kunne betegnes som virksomhedsoverdragelse.

Læs mere her: Overtagelse af rengøringsopgave ikke omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven

Medarbejder forpligtet til at medvirke til sikring af arbejdsgivers sygedagpengerefusion

Højesteret har netop taget stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiver er berettiget til at modregne mistet sygedagpengerefusion i en medarbejders krav på løn, hvis den mistede refusion skyldes medarbejderens manglende medvirken ved kommunens opfølgning.

Højesteret udtalte, at arbejdsgivers mistede sygedagpengerefusion var forårsaget af medarbejderens manglende opfyldelse af den loyalitetspligt, der påhvilede hende i kraft af ansættelsesforholdet. Arbejdsgiverens erstatningskrav for mistet sygedagpengerefusion var derfor omfattet af erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3. Højesteret fandt imidlertid ikke, at der konkret var grundlag for at pålægge medarbejderen at erstatte arbejdsgiverens tab.

Højesteret kom dog med den principielle udtalelse, at såfremt der havde været erstatningsansvar for medarbejderen efter erstatningsansvarsloven § 23, stk. 3, for ikke at have opfyldt de krav, der følger af sygedagpengeloven, og at medarbejderen derigennem havde påført sin arbejdsgiver et tab, ville arbejdsgiveren som udgangspunkt kunne have modregnet tabet i medarbejderens løn, idet der er tale om krav, der begge udspringer af ansættelsesforholdet.

Læs mere her: Medarbejder forpligtet til at medvirke til sikring af arbejdsgivers sygedagpengerefusion

Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade

Vestre Landsret afgjorde 6. november 2019 spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for en ufaglært medarbejders psykiske lidelse som følge af arbejdet på en skole med udadreagerende elever. Landsretten frifandt arbejdsgiveren og lagde afgørende vægt på, at medarbejderen ikke havde sagt fra over for arbejdet, men tværtimod ønsket mere samvær med eleverne.

Landsrettens frifindelse er udtryk for, at der skal ganske meget til, før en arbejdsgiver ifalder erstatningsansvar for psykiske arbejdsskader.

Læs mere her: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade

Virksomhedspraktisk talte som hele sygedage

Sø- og Handelsretten har for nylig afsagt dom i en sag, der omhandlede opgørelsen af sygedage efter 120-dages-reglen. Retten fastslog, at virksomhedspraktik i henhold til sygedagpengeloven skulle medregnes som hele sygedage.

Afgørelsen viser, at hvis arbejdsgiveren klart har tilkendegivet, at der kræves en vis daglig arbejdstid, fx 5 timer om dagen, før en delvis raskmelding kan accepteres, så skal dage med virksomhedspraktik tælles med som hele dage, når der skal tælles til 120 sygedage, hvis medarbejderen ikke overskrider den tærskel.

Læs mere her: Sygemeldtes virksomhedspraktik talte som hele sygedage

Opgørelse af kompensation for mistet provision under ferie

Højesteret har udtalt, hvilken referenceperiode der skal anvendes til at opgøre en provisionslønnet medarbejders kompensation for mistet provision under ferie. Med henvisning til ferieloven og dens forarbejder stadfæstede Højesteret landsrettens dom, således at medarbejderen ikke havde krav på at blive kompenseret på anden måde end ved at have ret til feriegodtgørelse på 12,5 % af provisionen i det forudgående optjeningsår. Højesteret fandt endvidere, at der ikke var hjemmel til at opgøre kompensationen på anden måde, og det ændrede funktionærlovens § 9, stk. 3 ikke på.

Afholdelse af samtidighedsferie efter den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020. I forarbejderne til den nye ferielov fremgår det, at der ikke planlægges ændringer i forhold til den gældende praksis vedrørende provision. Vurderingen af, hvornår en medarbejder har krav på kompensation for mistet provision som følge af ferieafholdelse, vil derfor være den samme.

Læs mere her: Opgørelse af kompensation for mistet provision under ferie

ANDET NYT

Ændret praksis for offentliggørelse af billeder på nettet

Efter drøftelse i Datarådet, har Datatilsynet besluttet at ændre praksis i forhold til offentliggørelse af billeder på internettet. Praksis har hidtil været, at der blev skelnet mellem situationsbilleder og portrætbilleder ved vurderingen af, om der kunne ske offentliggørelse.

Sondringen mellem situationsbilleder og portrætbilleder har dog vist sig for uklar, hvorfor Datatilsynets vurdering fremover vil bero på en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen. Det er således op til den dataansvarlige at vurdere, på hvilket behandlingsgrundlag et billede af en identificerbar person kan offentliggøres.

Hovedreglen er dog fortsat, at fotos af medarbejdere i private virksomheder eller offentlige myndigheder normalt ikke vil kunne offentliggøres uden samtykke.

Ferielovstesten

I starten af 2019 lancerede vi vores ferielovstest. Den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020, men overgangsreglerne har været gældende siden 1. januar i år. Vores ferielovstest giver et let og overskueligt overblik over, hvorvidt din virksomhed er klar til den nye ferielov og overgangsreglerne, og er målrettet alle, der beskæftiger sig med personaleadministration hos såvel private som offentlige arbejdsgivere.

Læs mere om ferielovstesten her.

HR-testen

Horten sætter skarpt fokus på compliance i takt med, at samfundets krav til organisationer om ansvarlig adfærd og lovoverholdelse er i konstant forandring.

At være compliant er i høj grad synonymt med at være på forkant i relation til den ordentlighedskultur, som myndigheder, forbrugere, investorer og offentligheden i stigende grad forventer af leverandører og samarbejdspartnere. Horten har på den baggrund udviklet HR-testen, der er et redskab for offentlige og private arbejdsgivere, som ønsker at få et overordnet overblik over udvalgte emner inden for det arbejds- og ansættelsesretlige område, herunder ansættelsesbeviser, løn, forskelsbehandling, ferie og opsigelse mv., og guider brugeren igennem en række af spørgsmål inden for compliance vedrørende arbejds- og ansættelsesret.

Find testen her: HR-testen.

TENDENSER 2020

Den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020. Vi befinder os i øjeblikket i den såkaldte overgangsperiode. Forberedelserne til den nye ferielov er derfor i fuld gang de fleste steder. Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er klar til den nye ferielov, så se nærmere på vores ferielovstest ovenfor.

I begyndelsen af 2020 skal der forhandles nye overenskomster. Vi forudser, at der vil være hårde forhandlinger som sædvanligt, men mener dog ikke, linjerne er trukket uforholdsmæssigt hårdt op inden forhandlingernes begyndelse. Det forventes, at et af de centrale emner i forhandlingerne vil blive tilrettelæggelse af mere fleksibel arbejdstid. Også ved denne overenskomstforhandling vil værn mod social dumpning være en af topprioriteterne fra lønmodtagerorganisationerne.

2019 har budt på øget fokus på arbejdstid og arbejdstidsregistrering. EU-Domstolen har således slået fast, at arbejdsgivere har pligt til effektivt at registrere deres ansattes arbejdstid. Kravene til registreringen vil variere alt efter virksomhedens størrelse, men fælles er dog, at alle virksomheder fremover skal registrere deres ansattes arbejdstid. Arbejdsmarkedets parter har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på det spørgsmål. Vi vil naturligvis følge arbejdsgruppens arbejde.

I 2020 vil vi fortsætte med at følge udviklingen på arbejdsmarkedet nøje og udsende nyhedsbreve, når der kommer ny lovgivning eller nye interessante domme fra både de danske og europæiske domstole.

kontakt

Jonas Enkegaard

Partner