Vestre Landsret har 11. juni 2019 afsagt en principiel dom om condictio indebiti (tilbagesøgningskrav) i sag om mellemkommunal refusion.

Sagen handlede om, at en kommune havde betalt for meget til en anden kommune i mellemkommunal refusion. En borger var flyttet fra den ene kommune til den anden kommune, og i den forbindelse opstod der en tvist om, hvorvidt fraflytterkommunen skulle refundere tilflytterkommunens udgifter til borgeren.

Hvis der bliver betalt et beløb, som betaleren ikke skyldte, eller hvis der bliver betalt for meget, opstår spørgsmålet, om det er muligt at få pengene tilbage. Den slags tilbagesøgningskrav er reguleret af de uskrevne regler om condictio indebiti.

I Vestre Landsrets dom af 11. juni 2019 udtalte retten sig generelt om condictio indebiti: "I en situation som den foreliggende, hvor refusion af førtidspension alene hviler på lovgrundlag, er det udgangspunktet, at en fejlagtig og dermed uhjemlet refusion kan kræves tilbage fra den modtagende kommune, og der foreligger ikke oplysninger i sagen, der kan begrunde, at dette udgangspunkt bør fraviges".

Vestre Landsret lægger dermed ikke vægt på de almindelige betingelser for condictio indebiti men derimod på, at den fejlagtige udbetaling hvilede på et lovgrundlag.

Reglerne for condictio indebiti

Udgangspunktet er, at ond tro hos betalingsmodtageren giver betaleren krav på at få pengene tilbage. God tro hos betalingsbetalingsmodtageren er en betingelse for at nægte tilbagesøgning, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt.

Ved vurderingen af, om betaleren kan få pengene tilbage fra en modtager, der er i god tro, lægges der bl.a. vægt på, hvem der er skyld i den fejlagtige betaling, og hvem der er nærmest til at kende eller skaffe sig oplysninger om gældens størrelse. Hvis betalingen skyldes betalers forhold, vil det tale for at tillade tilbagesøgning, hvis modtageren indså eller burde have indset, at betalingen skyldtes en vildfarelse.

Betalingens karakter har også betydning. Fx nægtes tilbagesøgning ofte ved udbetaling til underhold, eller hvis der bliver betalt for meget i løn.

Dommen kan få betydning i tilfælde, hvor andre typer af fejlagtige betalinger hviler på et lovgrundlag. Vestre Landsret skriver det ikke direkte, men der skal sandsynligvis lægges vægt på, at betaleren og betalingsmodtageren begge er kommuner, som forudsættes at kende det lovgrundlag, der gælder for dem.

kontakt

Lars Carstens

Partner