Efter en landbrugsvirksomheds konkurs havde kurator fortsat driften af virksomheden efter aftale med ejendomspanthaveren om, at denne ville dække et eventuelt driftsunderskud.
Som et led i driften ansøgte kurator efter konkursdekretets afsigelse om EU-støtte. Udbetalingen af EU-støtte er bl.a. betinget af, at der er aktiv drift i landbrugsvirksomheden på ansøgningstidspunktet. Kurator medtog EU-støtten i driftsregnskabet, som var en del af panthaverregnskabet.
En kreditor bestred dog, at EU-støtten var omfattet af pantet i ejendommen, og henviste i den anledning til Højesterets afgørelse af 27. april 2000 (UfR 2000.1599 H). Her fandt Højesteret, at hektarstøtten tilkom konkursboet og ikke ejendomspanthaverne. Det blev på daværende tidspunkt begrundet med, at støtteordningen havde en sådan tilknytning til landbrugsvirksomheden, at EU-støtten måtte anses som en indtægt derfra. Derfor blev det afvist, at EU-støtten var omfattet af pantet i ejendommen.
Højesteret: Kurator kunne anvende EU-støtte til delvis dækning af underskud
Med dommen fastslår Højesteret, at kurator med rette kunne anvende EU-støtten til delvis dækning af underskuddet på driftsregnskabet ved fortsat drift af landbrugsvirksomheden.
Højesterets afgørelse må læses således, at tidspunktet for ansøgning om EU-støtten er afgørende for, hvorvidt støtten anses som et frit aktiv i konkursboet, eller om støtten omvendt er en driftsrelateret indtægt, som indgår til delvis dækning af underskuddet på driftsregnskabet.
Har skyldners landbrugsvirksomhed ansøgt om EU-støtten, før konkursens indledning, vil støtten anses som et frit aktiv, der tilkommer kreditorerne efter konkursorden, jf. UfR 2000.1592 H.
Hvis man derimod, som i den pågældende sag, har ansøgt om EU-støtten på baggrund af en fortsat drift af landbrugsvirksomheden efter dekretets afsigelse, vil kurator med rette kunne medtage støttemidlerne i driftsregnskabet i det omfang, at regnskabet udviser et underskud.
Højesteret understøtter dommens resultat med, at udbetalingen af EU-støtten er betinget af, at driften af landbrugsvirksomheden fortsættes af boet. I den forbindelse understreges det, at det ikke havde været muligt for konkursboet at opretholde landbrugsvirksomhedens drift som følge af manglende midler i boet.
Højesteret anser det i sagen for godtgjort, at der var indgået en aftale mellem boet og ejendomspanthaver om, at driftslikviditeten blev stillet til rådighed i driftsperioden under forudsætning af, at EU-støtten indgik i regnskabet, men Højesteret understregede, at det er uden betydning for dommens resultat, idet EU- støtten skulle betragtes som en driftsrelateret indtægt, som også uden aftale herom skulle indgå i driftsregnskabet til delvis dækning af underskuddet.
Forbedrede muligheder for videreførelse af driften i konkursramte landbrugsvirksomheder
Højesteret har med dommen fastslået i hvilket omfang EU-støtte kan medtages i driftsregnskabet for konkursramte landbrugsvirksomheder.
Kurator og panthaverne har ofte en væsentlig interesse i at opretholde driften af landbrugsvirksomheden i konkursperioden for derved at opnå en højere pris for virksomheden gennem et samlet salg af landbruget i fri handel. At Højesteret nu har fastslået, at EU-støtte kan medtages i regnskabet som en driftsindtægt betyder, at kurators muligheder for fremadrettet at kunne videreføre driften af konkursramte landbrugsvirksomheder i samarbejde med panthaverne er væsentligt forbedret.