Sandoz har den 29. august 2019 vundet en principiel sag ved Østre Landsret om sagsomkostninger i patentsag. Afgørelsen fastlægger en ny praksis for tildeling af sagsomkostninger i IP-sager, herunder i forhold til udgifter til patentagenter. Horten repræsenterede Sandoz under hele sagen.

I én blandt flere parallelle sager om et supplerende beskyttelsescertifikat nedlagde Sø- og Handelsretten ved kendelse af 24. april 2018 midlertidigt forbud og påbud over for Sandoz (forbudssagen), hvorefter Sandoz bl.a. fik forbud mod at producere og sælge lægemidlet ”Padviram” i Danmark.

Sagen blev kæret af Sandoz til landsretten, men blev aldrig hovedforhandlet, fordi Sø- og Handelsretten på Sandoz' begæring ved kendelse af 20. december 2018 ophævede de midlertidige forbud og påbud (ophævelsessagen). Modparten kærede Sø- og Handelsrettens kendelse om ophævelse af forbud og påbud nedlagt over for Sandoz, men kort inden hovedforhandlingen hævede modparten kæremålet.

Der opstod herefter et spørgsmål om, hvem der skulle tilkendes sagsomkostninger og størrelsen heraf, hvilket Østre Landsret afgjorde ved en principiel kendelse den 29. august 2019.

Retspraksis om sagsomkostninger i IP-sager i strid med EU-retten

Det er alment kendt blandt jurister i Danmark, at der i danske sager normalt tildeles meget lave sagsomkostninger, der ofte blot udgør en brøkdel af de omkostninger, som klienten reelt har afholdt til advokat m.v. Det har den seneste tid været beskrevet i Børsen, at flere virksomheder undgår domstolene bl.a. på grund af, at omkostningerne til advokat ikke står på mål med de sagsomkostninger, der faktisk bliver tildelt. Dette var også tilfældet i Sø- og Handelsrettens afgørelse om ophævelse af de midlertidige forbud og påbud, hvor Sandoz alene blev tilkendt 60.300 kr. i sagsomkostninger.

Sandoz gjorde under omkostningssagen gældende, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med EU-retten, da det følger af retshåndhævelsesdirektivets artikel 14, at den vindende part i IP-sager skal have rimelige og forholdsmæssigt afpassede sagsomkostninger og andre udgifter dækket.

Sandoz anførte i den forbindelse, at det af EU-Domstolens afgørelse i sag C-57/15 (United Video Properties) følger, at udmåling af sagsomkostninger til dækning af advokatbistand skal afspejle de satser, der generelt anvendes for advokatbistand i IP-sager, og at udmålingen skal ske med udgangspunkt i de omkostninger til advokat, som parten reelt har afholdt.

Det følger af samme afgørelse fra EU-domstolen, at udgifter til sagkyndig bistand, herunder patentagenter, der er nødvendige for at kunne anlægge retssag, skal dækkes fuldt ud som 'andre udgifter'.

Østre Landsrets resultat

Østre Landsret konstaterede indledningsvis, at EU-Domstolens afgørelse i United Video Properties gav landsretten de fornødne retningslinjer for at anvende artikel 14 i den konkrete sag, hvorefter landsretten fortolkede retsplejelovens bestemmelser om sagsomkostninger i lyset af artikel 14.

Landsretten var enig med Sandoz i, at artikel 14 indebærer, at Sandoz havde krav på dækning af udgifter til advokatbistand, som dels afspejler de satser, der anvendes for advokatbistand på IP-området, dels en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, der reelt er afholdt.

Desuden fandt landsretten, at det følger af EU-Domstolens afgørelse i United Video Properties, at Sandoz skulle have dækket sine udgifter til eksperterklæringer, også hvor udgifterne måtte bestå i bistand fra en patentagent. Dette er en klar fravigelse fra tidligere praksis, som blev fastlagt ved en Højesterets afgørelse fra 2008, hvorefter omkostninger til patentkyndig bistand kun kunne kræves godtgjort som sagsomkostninger, hvis der forelå særlige omstændigheder.

Landsretten ændrede derfor Sø- og Handelsrettens afgørelse og tilkendte Sandoz sagsomkostninger med over 1,5 mio. kr.

Praksisændring

Østre Landsret fastlægger en ny praksis for tildeling af sagsomkostninger i patentsager, hvorefter retten er forpligtet til at tage højde for de faktisk afholdte udgifter ved tildeling af sagsomkostninger. Horten forventer, at afgørelsen vil have stor betydning fremover – også i andre sager om krænkelse af immaterielle rettigheder.

Afgørelsen vil endvidere få stor betydning fremadrettet for patentsager, hvor sagkyndige erklæringer og bistand fra patentagenter næsten altid anvendes. Det er ikke længere et krav for at få dækket sådanne omkostninger dækket, at der foreligger særlige omstændigheder, og sådanne udgifter kan nu kræves godtgjort fuldt ud som sagsomkostninger.

kontakt

Anders Valentin

Partner

Patris Hajrizaj

Advokat