Bekendtgørelsen om anvendelse af restprodukter, jord og asfalt samt sorteret bygge- og anlægsaffald og blandinger moderniserer reguleringen på området og indeholder både nye definitioner, flere opdelinger af materialetyper og en række skærpede grænseværdier.
Flere af bekendtgørelsens grænseværdier er opdateret som følge af nyere miljøbeskyttelseskrav, herunder skærpelser fra EU på blandt andet vandmiljøområdet. En af de mest markante ændringer vedrører PCB(total), hvor grænseværdien fremover foreslås fastsat til ≤ 0,2 mg/kg for både sorteret og forarbejdet bygge- og anlægsaffald samt forarbejdede blandinger.
Udkastet indfører for første gang direkte i bekendtgørelsen en samlet regulering af opbrudt og oparbejdet asfalt. Som følge heraf ophæves det gamle asfaltcirkulære fra 1985. Asfalt inddeles nu i tre kategorier, hver med tilhørende grænseværdier og angivne anvendelsesmuligheder. Denne opdeling skal give en mere ensartet regulering og sikre, at genanvendt asfalt håndteres efter samme principper som øvrige restprodukter og jord.
Reglerne for anvendelse af sorteret bygge- og anlægsaffald ændres, så antallet af kategorier udvides fra to til tre. Den nye tredeling svarer til den opdeling, der allerede anvendes for restprodukter og jord. Denne mere harmoniserede struktur skal gøre det lettere at navigere mellem fraktionerne. Bekendtgørelsen introducerer også nye regler om blandinger af bygge- og anlægsaffald. Det bliver udtrykkeligt tilladt at anvende blandinger bestående af natursten, uglaseret tegl, beton og asfalt.
Ansøgning om § 19-tilladelse eller § 33-godkendelse?
Nogle affaldspartier, der tidligere har kunnet anvendes gennem bekendtgørelsen, er således ikke længere omfattet af bekendtgørelsen, da forureningsgraden er for høj. Dette medfører, at der forud for anvendelsen vil skulle ansøges om enten en § 19-tilladelse eller en § 33-godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Afgørelsen heraf afhænger af aktivitetens indhold. En virksomhed kan være godkendelsespligtig som helhed, selvom der findes delaktiviteter, der isoleret set ikke er omfattet af bilagene til godkendelsesbekendtgørelsen. Det kan være nedgravede tanke, overjordiske tanke, rørføringer eller lignende. Hvis projektet er omfattet af et punkt på godkendelsesbekendtgørelsens lister, skal projektet godkendes efter § 33.
Hvornår peger forholdene mod en § 33-godkendelse?
- For listevirksomheder gælder godkendelsespligten efter § 33, hvis aktiviteten er direkte forbundet med listeaktiviteterne, er placeret på samme anlægsområde, er teknisk knyttet til listeaktiviteterne og kan påvirke emissionerne og forureningen fra disse.
- Miljøbeskyttelseslovens § 19 giver alene hjemmel til at fastsætte vilkår, der har til formål at beskytte grundvand, jord og undergrund. Hvis aktiviteten indebærer behov for vilkår om fx drift, emissioner, lugt eller støv, kan forholdet falde uden for § 19 og skal godkendes efter § 33.
Hvis der trods en konkret vurdering fortsat hersker usikkerhed om hjemmelsgrundlaget, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at retssikkerhedshensyn taler for at anvende § 33, da denne hjemmel giver ansøgeren en retsbeskyttelsesperiode.