Kenneth Steenberg er specialiseret inden for fast ejendom og arbejder med ejendomstransaktioner, projektudvikling og tvister, ligesom Kenneth yder rådgivning inden for lejeret og erhvervslejeret.

Kenneth har bistået både danske og internationale investorer og ejendomsudviklere med køb, salg og udvikling af erhvervs- og boligejendomme samt øvrig rådgivning inden for de retsområder, der berører fast ejendom.

Kenneth har tillige erfaring med rådgivning inden for entrepriseret, herunder udarbejdelse af forskellige typer af entreprisekontrakter samt håndtering af entreprisetvister og entreprenørkonkurser.