Jakob Tingskov er en særdeles erfaren procesadvokat og indtager en central rolle som partner i Hortens procesteam. Han er specialiseret i at håndtere komplekse og internationale rets- og voldgiftssager om en bred vifte af kommercielle forhold, herunder post M&A-konflikter, forsikringsvirksomhed samt sager om kontraktfortolkning og erstatning. Jakob har desuden stor erfaring med at føre sager inden for det finansielle og insolvensretlige område.

Jakob har en HD i regnskab og finansiering og besidder en usædvanlig god regnskabsforståelse. Han er særlig god til at formidle sager med kompliceret faktum og jura på en let tilgængelig måde – en evne der fører til gode resultater i Jakobs sager.

Jakob udpeges tillige jævnligt som kurator. Han er optaget på Gældsstyrelsens advokatpanel og har gennem årene behandlet et stort antal konkursboer. Jakob har herved opnået stor erfaring med retssager om omstødelse og ledelsesansvar.

Jakob er omtalt i følgende internationale opslagsværker:
Legal 500: Dispute Resolution (Recommended Lawyer)

Jakobs nyere sager omfatter:

  • Repræsentation af større børsnoteret engelsk bank i tvist med SKAT.
  • Repræsentation af større engelsk forsikringsselskab i tvist med Alpha Insurance A/S under konkurs.
  • Repræsentation af islandsk fødevareproducent i tvist med dansk emballageproducent.
  • Repræsentation af børsnoteret svensk medicinalselskab i M&A-tvist med danske og tyske modparter.
  • Repræsentation af dansk it-selskab i tvist med minoritetsaktionærer i fransk datterselskab.
  • Repræsentation af større børsnoteret hollandsk bank i tvist med OW Bunker konkursboerne.
  • Repræsentation af større børsnoteret hollandsk bank i tvist med dansk kreditforsikringsselskab.
  • Repræsentation af større børsnoteret tysk teknologiselskab i tvist med dansk industrikoncern.
  • Repræsentation af konkursramt dansk rederi i tvist om omstødelse og ledelsesansvar.
Birgitte Frølund and Jakob Tingskov are exceptionally detailed oriented and yet also strategically minded.

Legal 500, 2024