Tue Trier Bing er specialiseret inden for miljøret og generel offentlig ret. Herunder rådgiver han bl.a. i forvaltningsret – men også i mere specialiserede miljøretlige områder som vejjura, ekspropriation og forsyning.

Tue har stor erfaring med at rådgive både offentlige myndigheder og organisationer samt private virksomheder og i den forbindelse også med førelse af rets- og klagesager på det offentligretlige område. Rådgivningen dækker løbende problemstillinger for klienter samt førelse af sager ved forskellige administrative myndigheder og klageinstanser samt domstolene. Tue rådgiver desuden i forbindelse med større infrastrukturprojekter.

Derudover har Tue betydelig erfaring med ekspropriation, hvor han rådgiver inden for alle de retlige aspekter af området. Det gælder både i forhold til afklaring af, hvorvidt et indgreb udgør ekspropriation og hvilke konsekvenser det kan medføre og i forhold til gennemførelse af ekspropriationer, herunder både spørgsmål om lovlighed og erstatningsfastsættelse. Tue har tidligere bistået offentlige anlægsmyndigheder, kommuner og private virksomheder i ekspropriationssager og har i den forbindelse mødt for samtlige af landets takserende myndigheder – både på det kommunale og det statslige område.

Tue er en meget erfaren oplægsholder og underviser bl.a. for VEJ-EU, JUC, Landinspektørforeningen, på Hortens egne kurser, ligesom han tidligere igennem en længere årrække har været ansat som ekstern underviser i forvaltningsret på Københavns Universitet.