Anders Jakobsen er specialiseret i udbudsretlige problemstillinger og rådgiver om alle aspekter inden for udbud fra udformning af udbudsstrategi og udbuds- og kontraktgrundlag til tildeling af kontrakten.

Anders har desuden stor erfaring med udarbejdelse af it-kontrakter, herunder standardkontrakter for bl.a. systemanskaffelser, drifts- og vedligeholdelsesaftaler og it-konsulentaftaler. Han bistår derfor særligt ordregivere og tilbudsgivere i forbindelse med it-udbud samt kvalitetssikring af udbuds- og tilbudsmateriale i forbindelse med it-udbud.

Derudover underviser Anders i forbindelse med forskellige kurser relateret til udbudsret og udbud af it-kontrakter.