Birgitte Frølund leder Hortens procesteam og har dyb erfaring med alle former for tvistløsning, herunder med civile retssager, voldgift og mediation. Over de senere år har Birgitte navnlig beskæftiget sig med store, komplekse retssager – ofte vedrørende internationale forhold og aftaler og finansielle eller insolvensretlige forhold.

Birgitte markerer sig desuden inden for juridisk komplekse og regulatoriske tvister. Hun har mangeårig erfaring og indgående kendskab til både erhvervsforhold og offentlige myndigheder. Klienter anerkender hende for at være strategisk, forretningsorienteret og en overbevisende procesadvokat.

Birgitte bliver udpeget til at varetage advokatundersøgelser som bisidder og på undersøgersiden, herunder i whistleblower-undersøgelser.

Endelig har Birgitte erfaring med corporate defence, hvor hun repræsenterer virksomheder og ledelsesmedlemmer i erhvervsstraffesager.

Birgitte har varetaget sager med tilknytning til blandt andet England, USA, Tyskland, Sverige, Canada og Liechtenstein.

Birgittes nyere sager omfatter:

  • OW Bunker-sagskomplekset: Repræsentation af hollandsk bank i principiel sag om lovvalg og prøvelse af panterettigheder vedrørende 700 MUSD lånefacilitet.
  • OW Bunker-sagskomplekset: Repræsentation af lånesyndikat i sag om kreditforsikringsdækning af pantsatte fordringer.
  • Husejernes Forsikrings sammenbrud i Danmark: Repræsentation af Gable Insurance AG under konkurs i principiel sag om værneting og rettighederne til genforsikringssum.
  • Danske Bank hvidvasksagen: Forsvarer for ledelsesmedlem i forbindelse med myndighedernes undersøgelser samt repræsentation i civile retssager i Danmark og USA.
  • Udbytteskattesagen: Repræsentation af udenlandsk bank i principiel erstatningssag anlagt af Skatteforvaltningen imod den canadiske pensionskasse HOOPP og en stribe internationale banker.
  • Lastbil-kartelsag: Repræsentation af MAN Truck i internationalt kartel-erstatningssøgsmål.
  • Myndighedspåkrav: Repræsentation af større dansk/tysk erhvervsvirksomhed i principiel retssag imod skattemyndighederne vedrørende påbud om tilvejebringelse af oplysninger.
  • Tibetundersøgelsen: Bisidderhverv.
  • Statens Serum Institut: Advokatundersøgelsen – bisidderhverv.

Birgitte er optaget af advokaters kollegiale forhold og har haft sæde i en række udvalg nedsat af Advokatsamfundet, underviser i advokatetik på Advokatuddannelsen og har i flere år været medlem af Advokatnævnet.

Birgitte Frølund er omtalt i følgende internationale opslagsværker:
IFLR1000 - Restructuring and insolvency, Banking and Finance (Notable Practitioner)
Legal 500 - Dispute Resolution ( Recommended Lawyers)

Birgitte Frølund and Jakob Tingskov are exceptionally detailed oriented and yet also strategically minded.

Legal 500l, 2024

Birgitte Frølund is very service-oriented.

Chambers Global, 2024

She is an excellent adviser with a good understanding of the commercial setting.

Chambers Global, 2024

Birgitte has very good skills and is very well experienced.

Chambers Global, 2024

Birgitte and her team bring all the personality and knowledge you would expect of a highly recommendable dispute resolution team: exceptional knowledge in material and procedural law, a clear eye for even the most minimal details and a lot of personal stamina.

Legal 500, 2022