Vandplanlægningen er allerede betydeligt forsinket. Det har udløst en åbningsskrivelse og en begrundet udtalelse fra Europa-kommissionen. Hvad enten Danmark nu bliver dømt for nøl ved Europa-Domstolen, eller Kommissionen nøjes med at opretholde presset mod Danmark, vil det videre arbejde med vandplanlægningen foregå under et stigende pres fra et utålmodigt EU. 2011 er et valgår, og det kan betyde yderligere forsinkelse af de statslige vandplaner. Presset vil derfor forplante sig til kommunerne, der i løbet af 12 måneder skal sørge for at få vedtaget handleplaner.

Øvrige forfattere: Mogens Moe