Der er et stort uudnyttet potentiale for fjernkøling i Danmark. Ifølge en analyse foretaget af Rambøll udgør det samfundsøkonomiske potentiale for fjernkøling ca. 2.200 MW kølekapacitet, svarende til omkring 40 % af den samlede køleeffekt i Danmark. Der er dog lovgivningsmæssige barrierer for at udnytte potentialet.

De økonomiske fortrin ved fjernkøling frem for individuel køling er, at det indebærer færre omkostninger til investeringer, samt at det giver mulighed for at udnytte overskudsvarme fra køleprocessen til fjernvarme.

Energi- og miljømæssigt har fjernkøling også fordele. Fjernkøling åbner for fleksibelt elforbrug og for at udnytte grundvandskøling eller andre former for frikøling. Herudover giver fjernkøling mulighed for betydelige energibesparelser og dermed reduktion i brugen af fossil energi.

Potentialet for fjernkøling udnyttes dog ikke. Det skyldes bl.a., at der er en række lovgivningsmæssige barrierer for at deltage i fjernkølingsaktiviteter.

Hvem kan eje fjernkølingsaktiviteter?

Ifølge fjernkølingsloven kan kommuner, der ejer fjernvarmevirksomheder, etablere og drive fjernkølingsanlæg. Det skal ske på kommercielle vilkår. Kommunerne må ikke yde tilskud til eller stille kommunegaranti for fjernkølingsanlæg.

Kommuner, der ikke ejer fjernvarmevirksomhed – hvad en række kommuner ikke gør – må derimod ikke deltage i fjernkølingsvirksomhed.

Private varmeforsyninger kan frit etablere og drive fjernkølingsanlæg. Fjernkølingsanlæggene må heller ikke her finansieres af varmeforsyningsmidler.

Barriere: Manglende adgang til finansiering

Den største lovgivningsmæssige barriere for fjernkøling er den manglende adgang til finansiering.

På grund af forbuddet mod at yde kommunale tilskud eller stille kommunegaranti til fjernkøling har varmeforsyningsvirksomhederne meget vanskeligt ved at rejse den nødvendige kapital til at investere i et fjernkølingsanlæg.

Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip indebærer desuden, at selskaberne heller ikke må anvende midler, der stammer fra varmeforsyningen, til opstart af fjernkøling.

Endelig vil det typisk ikke være muligt at rejse den nødvendige kapital ved at få fjernkølingskundernes investeringsbidrag up front. Det skyldes, at fjernkølingsanlægget ofte etableres i et område, som gradvist bebygges, og hvor kunder således først kobles på fjernkølingssystemet i takt med bebyggelsen af området.

Så der er ingen oplagt måde at finansiere anlægsinvesteringen på.

Nye lovgivningstiltag på vej

Det fremgår af regeringens lovprogram, at der er et lovforslag om ændring af fjernkølingsloven og varmeforsyningsloven på vej i løbet af vinteren. Man kan håbe, at regeringen i den forbindelse vil overveje at skabe bedre rammer for at finansiere fjernkølingsprojekter.

En model kan være, at der skabes mulighed for at stille kommunegaranti for fjernkølingsanlæg. Det vil give langt bedre muligheder for at udnytte det betydelige potentiale for energieffektiv fjernkøling.

Det forhold, at fjernkøling skal drives på kommercielle vilkår, er ikke i sig selv til hinder for at stille kommunegaranti. Kommuner kan f.eks. stille garanti for kommunalt ejede elproduktionsvirksomheder, der drives på kommercielle vilkår. På grund af EU's statsstøtteregler kan der dog kun stilles garanti for 80 % af lånet.

En anden model kan være, at man vælger at lade fjernkøling blive omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet og giver mulighed for fuld kommunegaranti på samme måde som reguleringen på varmeforsyningsområdet. En sådan model er et udbredt ønske i fjernvarmesektoren.

Det bliver spændende at følge, hvordan regeringen vil tage fat på at forbedre rammerne for fjernkøling i Danmark.


Forfattere

Rikke Søgaard Berth

Partner

René Frisdahl Jensen

Specialistadvokat

Line Markert

Partner