Kommunerne spiller i dag en central rolle i udviklingen af infrastruktur og byområder. De har stærkt fokus på at skabe vækst, sikre befolkningstallet og styrke deres brand.

Udviklingsprojekter er et af midlerne til at skabe kommunens platform for at fremme erhvervslivet og at adskille sig fra de øvrige kommuner.

Med denne artikel starter vi en serie, hvor vi tager fat på både juridiske og mere praktiske forhold, der knytter sig kommunens planlægning og gennemførelse af et udviklingsprojekt. Sådanne projekter rejser en lang række praktiske, juridiske og økonomiske spørgsmål, som kommunen må tage stilling til i processen. Vores anbefalinger og opmærksomhedspunkter i artiklerne er baseret på nogle af de konkrete udviklingsprojekter, som Horten er eller har været involveret i.

Udviklingsprojektets fødsel

Et udviklingsprojekt kan tage afsæt i meget forskellige rammer, som i høj grad afhænger af forholdene i den enkelte kommune. Startskuddet til et udviklingsprojekt kan også komme mange steder fra.

Ønsket om at etablere en ny bydel, udvikling eller omdannelse af eksisterende områder eller tilpasning af kommunens faciliteter kan være begrundet i kommunens behov for at håndtere en konkret opgave, fx øget tilflytning. Det kan også være et ønske om at tiltrække særlige erhvervsaktiviteter, tiltrække nye borgere eller turister. Idéen om at skabe noget nyt, som kan sætte gang i aktiviteterne i kommunen, kan opstå i byrådet, i forvaltningen, på fodboldstadion - eller hos en entreprenør eller investor, som ser muligheder for at skabe nye forretningsmuligheder.

Strategi for kommunens rolle i udviklingsprojekter

Uanset hvor idéerne kommer fra, og hvad formålet med projektet er, er det vigtigt for kommunen på et tidligt tidspunkt at lægge en klar strategi for kommunens rolle i og bidrag til projektet. I den forbindelse bør der også ske en forventningsafstemning om, hvor mange midler (økonomi og medarbejderressourcer) kommunen vil bidrage med, og hvor lang tid der må gå, før resultaterne viser sig.

I forbindelse med projektstart skal kommunalbestyrelsen også træffe en principiel beslutning om, hvem der skal drive udviklingsprojektet: Skal kommunen eller en privat aktør være i førersædet?

Partnerskaber og finansiering

Et udviklingsprojekt kan være tilrettelagt, så kommunen indgår en partnerskabsaftale med et privat udviklingsselskab, der skal udvikle og være ansvarlig for realiseringen af projektet. Alternativt kan kommunen selv stå for udviklingen og sidenhen indgå aftale med en privat aftalepartner, der skal realisere projektet. Mellem de to udgangspunkter findes en række variationer, der alle indebærer særskilte overvejelser i forbindelse med for eksempel tilrettelæggelse af udbud, kommunal finansiering m.v.

En beslutning om, hvorledes projektet skal tilrettelægges, vil i høj grad afhænge af, i hvilket omfang kommunen er indstillet på at lægge ressourcer i at udvikle og drive projektet. Det kan have betydning for denne beslutning, om kommunen har krav til projektet, som måske kan være vanskelige at få en privat part til at implementere. Det kan også have betydning, om projektet fra start er en oplagt god forretning.

Et forhold, som kan få kommunen til tidligt at udbyde opgaven med at realisere et udviklingsprojekt, kan være, at kommunen ikke ønsker at investere i et projekt, som senere hen måtte vise sig ikke at være økonomisk bæredygtigt. Et hurtigt udbud af projektet er med til at afklare, om der er kommercielt grundlag for at gennemføre projektet.

Kommunalretlige rammer

Igennem projektets faser må kommunen foretage en række valg og træffe såvel myndighedsafgørelser som forretningsmæssige beslutninger. Kommunalbestyrelsen bør imidlertid søge at udstikke klare rammer for, hvad kommunen ønsker udviklet, og hvad der eventuelt skal overlades til andre. Det er derfor allerede fra begyndelsen af projektet nødvendigt også at tage stilling til de kommunalretlige rammer for, hvad kommunen sagligt kan træffe beslutning om, og hvilke opgaver kommunen må være engageret i, før opgaven overdrages til en privat aktør.

Disse kommunalretlige rammer bliver nærmere beskrevet i næste artikel.

Kontakt

Line Markert

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner