Kommunens rolle som vækstgenerator bliver i høj grad defineret af de retlige rammer for lovlige kommunale interesser.

Når kommunerne fastlægger målet med projektet, er det et vigtigt led heri, hvilken lovlig kommunal interesse der er i at realisere dette mål.

Begrebet lovlige kommunale interesser sætter rammerne for kommunens mulighed for at udføre opgaver. Hvis der er tale om en lovlig kommunal interesse, som ikke helt eller delvist er reguleret ved lovgivning, skal grundlaget for den kommunale interesse findes i kommunalfuldmagten.

Almennyttekriteriet, lighedsprincippet og forbuddet mod begunstigelse

En forudsætning for at varetage kommunale interesser er, at projektet har et generelt sigte og bred anvendelighed for borgere og virksomheder i kommunen. Dette kaldes typisk almennyttekriteriet. En bred kreds af kommunens borgere skal have fordel af projektets endelige resultat.

Kriteriet er tæt forbundet med to yderligere krav, nemlig lighedsprincippet og forbuddet mod begunstigelse af enkeltpersoner.

Lighedsprincippet indebærer, at kommunens borgere eller en nærmere fastsat gruppe af borgere eller virksomheder skal have nytte af projektet på ens vilkår.
Forbuddet mod begunstigelse af enkelte personer og virksomheder betyder, at et udviklingsprojekt ikke må være særligt tilrettelagt omkring en enkelt person eller virksomhed. Det kan fx være ejeren af de ejendomme eller aktiviteter, som er omdrejningspunkt for udviklingsprojektet.

Kommunen må ikke forvride konkurrencen

Kommunalfuldmagten indebærer som udgangspunkt et forbud mod, at kommunen udøver erhvervsvirksomhed, som indebærer, at kommunen konkurrerer med private. Der gælder en række undtagelser til dette udgangspunkt:

  • Kommunen kan "producere til eget forbrug" – dvs. varetage opgaver for kommunens egne forvaltninger og institutioner, som også udbydes af private, fx entreprenøropgaver, drive vaskeri, kantinedrift mv.
  • Kommunen kan sælge varer eller vs udleje lokaler på markedet, som er i overskud i kommunen, hvis det betyder, at man derved undgår ressourcespild.

Inden for de rammer, som er beskrevet ovenfor, kan kommunen investere i udviklingsprojekter, fx udvikling af infrastruktur, fremme kulturelle aktiviteter, skabe mere gunstige vilkår for erhvervslivet eller at forbedre miljømæssige forhold i kommunen. Hvor langt den kommunale interesse kan strækkes i forhold til byudvikling, erhvervsaktiviteter osv. afhænger af en konkret vurdering af de særlige forhold i et lokalområde, en erhvervsklynge eller kommunen.
Hvis der er tale om såkaldte udbygningsaftaler efter planlovens § 21 b, kan kommunen kun vedtage en række bestemte formål, som er oplistet i bestemmelsen. Disse gennemgås i en senere artikel.

Samarbejde med private kontraktparter

Kommunen kan udvikle projektet og derefter få en privat kontraktpart til at realisere det. Alternativt kan kommunen udbyde projektet som helhed, så en privat kontraktpart både udvikler og realiserer projektet.

Uanset organiseringen er det kommunen, der i sidste ende har ansvaret for, at udviklingsprojektet varetager en lovlig interesse i det omfang, kommunen finansierer eller gennemfører projektet. Hvis projektet realiseres af en privat udvikler, er det vigtigt, at kommunen sikrer, at kommunens støtte eller investering i projektet er begrænset til at varetage de formål, som kommunen lovligt kan varetage. Det er også vigtigt for en privat investor, at der er klare rammer for, hvor kommunen deltager. Hvis kommunen som et led i samarbejdet med en privat investor yder støtte til aktiviteter, som kommunen ikke lovligt kan støtte, kan investor blive mødt med krav om tilbagemelding af støtten.

Når først udviklingsprojektets formål er klart, og kommunen har sikret, at de kommunalretlige rammer overholdes, kan den praktiske tilrettelæggelse af udviklingsprojektet gå i gang.

Det ser vi nærmere på i næste artikel.

Kontakt

Line Markert

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner