Ved opstart, planlægning, gennemførelse og afslutning af et udviklingsprojekt kan kommuner med fordel koordinere myndighedsopgaver og forsyningsforpligtelser.

Der kan ikke opstilles én bestemt fremgangsmåde; men det er en god idé med en tjekliste over alle relevante myndighedsopgaver og forsyningsforpligtelser samt en koordineret tidsplan.

Nogle af myndighedsopgaverne er underlagt klageadgang, og virkningerne af en klage skal derfor tænkes ind i processen, fordi det påvirker projektets fremdrift og forsyningsforhold.

Plan og miljøovervejelser i forbindelse med byggeandragende

Byggetilladelsen er i mange henseender miljø- og planrettens nåleøje. Det er derfor tilrådeligt, at disse discipliner gennemgår et koordineret forløb.
Planlægnings- og miljømæssige overvejelser kan virke omfangsrige i starten af et udviklingsprojekt, men hvis de sammenholdes med og ses i lyset af det planlagte byggeprojekt bliver det mere overskueligt.

Selvom planlægning og miljø overlapper på flere områder, kan man for overblikkets skyld holde de to overskrifter opdelt.

Således kan man under de planrelaterede emner nævne kommuneplan, kommuneplantillæg, lokalplan, temalokalplan vandforsyningsplan, spildevandsplan, affaldsplan, varmeforsyning og elforsyning. Dertil kan den statslige vandplan og den kommunale opfølgning have relevans.

Blandt de miljø- og naturrelaterede emner kan nævnes til- af- og udledning af spildevand, drift af virksomheder, overskudsjord, affald, Natura 2000, klimaforhold og eventuelt kystforhold. En beskyttet naturtype skal opdages i tide. Det samme gælder eventuelle habitater.

Planloven

Planlægningen tager naturligt udgangspunkt i planloven, der overordnet regulerer al arealanvendelse i Danmark og påbyder planmæssig og saglig forvaltning. For det første er der kommuneplanen og eventuelle tillæg, der binder kommunerne selv i deres arealanvendelse. Dernæst er der eventuelle lokalplaner, der fremover binder både kommunen og alle øvrige i anvendelsen af et område.

Planerne efter planloven kan med fordel koordineres med planerne efter den øvrige lovgivning, f.eks. vandforsyningsplanen og affaldsplanen, således at kommunen sikrer en parallel retning og udvikling. Desuden bør planerne udformes med øje for, at alle beskyttede kommunale interesser prioriteres indbyrdes og i forhold til andre interesser – fra staten eller private borgere og virksomheder i nærheden.

VVM-undersøgelser

Projektet kan indebærer etablering af stationsbyggeri eller vejanlæg. Kommunen skal derfor muligvis gennemføre Vurdering af Virkninger på Miljøet, også omtalt som "VVM". Visse anlæg er altid VVM-pligtige igennem særlig regulering, men som det generelle udgangspunkt forudsætter det, at anlægget har en "væsentlig virkning" på miljøet. For at fastlægge, om der foreligger en sådan virkning, skal anlægget "screenes". Det er bygherren, der har pligt til at indsende en anmeldelse om screening. Hvis VVM skal udføres, vil bygherren blive underrettet om de oplysninger, der skal udleveres.

Spildevandsplaner og miljøretlig due diligence

Kommunens miljørelaterede overvejelser bør blandt andet rette sig mod spildevand og jordforurening. I forbindelse med spildevand vil der typisk skulle udarbejdes en (ny) spildevandsplan som grundlag for håndteringen af spildevand fra projektet.

Større jordflytninger og projekter med anvendelse af jord kræver styring og formentlig indhentelse af godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Ved eventuel jordforurening vil man sondre mellem kendt og ukendt forurening, hvor den sidstnævnte vil være genstand for eventuelle miljøundersøgelser. I den forbindelse kan der blive behov for en egentlig miljøretlig due diligence.

For ethvert udviklingsprojekt bør der udarbejdes en drejeborg, der giver et samlet overblik over alle planer og bygge-, miljø- natur- og forsyningsforhold og deres interaktion.

I næste artikel beskriver vi relationen mellem byggeloven og planloven i forhold til udviklingsprojekter.

Kontakt

Henriette Soja

Partner

Line Markert

Partner