Med vedtagelsen af kommunalreformen i 2007 blev amtskommunerne nedlagt, og i stedet blev regionerne oprettet. Regionerne var en nyskabelse i dansk ret, da de i lighed med kommunerne er decentrale og har direkte valg, men ikke har selvstændig skatteudskrivning og heller ikke har samme type retlige ramme som kommunerne.

Modsat kommunerne, hvis opgavevaretagelse i vidt omfang er baseret på reglerne om kommunalfuldmagten, er regionernes opgavevaretagelse reguleret i regionsloven. I hvert fald som udgangspunkt. Det følger af regionslovens § 5, stk. 1, at regionerne først og fremmest skal varetage en række opgaver vedrørende sygehusvæsenet, specialundervisning, oprettelse af trafikselskaber, der bl.a. varetager handicapkørsel, samt at de skal varetage visse opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning.

REGIONERNES OPGAVER – EN FASTSAT STØRRELSE ELLER?

Af regionslovens § 5, stk. 2, fremgår, at regionen ikke kan varetage andre opgaver end dem, der er nævnt i stk. 1. Det betyder også, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke finder anvendelse for regionernes virksomhed – modsat hvad der gjaldt for amterne, og hvad der fortsat gælder for kommunerne.

Af bemærkningerne til regionslovens § 5, stk. 2, fremgår det dog, at regionerne kan foretage de dispositioner, der er nødvendige for at varetage de pågældende opgaver.
Det kan eksempelvis være køb af fast ejendom, som er nødvendig for regionens udførelse af sine opgaver. Der henvises som begrundelse til, at regionerne er offentlige myndigheder, der modtager offentlige bevillinger, og som varetager opgaver i henhold til lovgivningen.

Derudover kan regionerne for at undgå værdispild sælge biprodukter fra deres lovlige virksomhed (på markedsvilkår), ligesom de i et vist omfang kan udnytte deres overkapacitet. Det gælder, selv om de opgaver, regionerne herved varetager, ikke følger af sektorlovgivningen. På denne måde er en del af kommunalfuldmagten “løftet” med over til regionerne – uanset ordlyden af § 5, stk. 2.

MYNDIGHEDSFULDMAGTEN

Det råderum, som regionerne er givet, omtales undertiden som “myndigheds­fuldmagten”.

Regionerne er etableret til at administrere bestemte opgaver, mens kommunerne skal udføre opgaver af bredere karakter med en løsere afgrænsning. Det ligger heri, at myndigheds­fuldmagten langt fra er så bred som kommunalfuldmagten. Sagt på en anden måde: Regionerne skal i højere grad basere deres opgavevaretagelse på konkret hjemmel i lovgivningen.

I det daværende Social- og Indenrigsministeriums udtalelse fra oktober 2016 om Københavns Kommunes og Region Hovedstadens støtte til Eurovision Song Contest i 2014 vurderede ministeriet således lovligheden af kommunens støtte til arrangementet ud fra de almindelige grundsætninger om kommunalfuldmagten. Ministeriets vurdering af, om regionens støtte til arrangementet var lovlig, blev derimod baseret på lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv. og om regionernes opgaver på kulturområdet, som er regionernes lovhjemmel til at medvirke til denne type kulturbegivenheder.

Myndigheds- og kommunalfuldmagten er således to selvstændige størrelser, selvom der er et vist naturligt overlap, navnlig når det handler om at undgå værdispild.


Forfattere

Rikke Søgaard Berth

Partner

Lisbet Vedel Thomsen

Senioradvokat

Payam Samarghandi

Advokat