Den 1. juli 2018 trådte en ændring af kommunestyrelsesloven i kraft. Hvor det før alene var muligt for kommunerne at udskrive vejledende folkeafstemninger, er der nu skabt hjemmel til at udskrive bindende folkeafstemninger om et kommunalt anliggende. Formålet er bl.a. at øge den lokale inddragelse af borgerne. Nedenfor får du fem hurtige svar på, hvad de nye regler indebærer.

Hvad kan der stemmes om?

Kommunalbestyrelsen kan som udgangspunkt afholde bindende folkeafstemning om alle sager, som kommunalbestyrelsen behandler. Det kan f.eks. være en beslutning om at lukke en kommunal skole eller om placeringen af et nyt plejehjem. Der kan dog ikke afholdes bindende folkeafstemning om følgende beslutninger:

  • Statslige og regionale opgaver, der kræver kommunal medvirken, f.eks. statslige anlægsprojekter
  • Spørgsmål om skatter, afgifter og gebyrer
  • Konkrete sager om enkeltpersoner eller juridiske personer, f.eks. tilskudssager eller ansættelsessager.

Hvad er kommunalbestyrelsens rolle?

Kommunalbestyrelsen kan med simpelt flertal beslutte, at der skal afholdes bindende folkeafstemning om en given beslutning.

Forslag om at afholde folkeafstemning kan senest stilles på det møde, hvor den beslutning, der skal holdes folkeafstemning om, vedtages. Kommunalbestyrelsen skal i så fald først tage stilling til spørgsmålet om folkeafstemning, inden der træffes beslutning om selve emnet. Det er således kommunalbestyrelsens beslutning, der sendes til folkeafstemning.

"Hvor bindende" er folkeafstemningen?

Resultatet af folkeafstemningen er bindende for kommunalbestyrelsen i hele funktionsperioden. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe en beslutning i strid med resultatet, men kommunalbestyrelsen kan beslutte at træffe en ny beslutning om sagen, som sendes til ny folkeafstemning.

Kommunalbestyrelsen kan også træffe andre beslutninger i samme sag. Den bindende virkning går alene på den konkrete beslutning, der har været afstemning om – og ikke sagens genstand eller emne i bredere forstand.

Frister

Folkeafstemningen skal afholdes inden for funktionsperioden for den kommunalbestyrelse, der har vedtaget at sende en beslutning til folkeafstemning.

Derudover er det et krav, at folkeafstemningen afholdes tidligst to måneder og senest seks måneder, efter at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der skal afholdes folkeafstemning.

Hvem kan stemme og hvordan?

Valgretten til bindende kommunale folkeafstemninger er den samme som til kommunale valg. Det vil sige enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, og som har statsborgerskab eller på anden vis opfylder tilknytningskravet. Folkeafstemningen foregår i de samme stemmeområder som ved valg til Folketinget.

Kommunalbestyrelsens beslutning er endeligt vedtaget, hvis flere vælgere stemmer for end imod beslutningen. Ellers er beslutningen bortfaldet.

Forfattere

Rikke Søgaard Berth

Partner

Mia Ceric

Advokat

Julie Brøndby Ørbeck

Advokatfuldmægtig