Det er traditionelt anerkendt som en lovlig kommunal opgave at udvikle turismen i kommunen, og kommunerne løfter i dag en stor opgave ved at sætte fokus på bl.a. bymiljø, byens attraktioner og seværdigheder. I denne artikel sætter vi fokus på turisme i et lidt andet lys – nemlig erhvervsmæssig turisme.

Den såkaldte “erhvervsturisme” opstår bl.a., når personer og virksomheder rejser for at deltage i konferencer, messer eller lignende med erhvervs­mæssige emner på dags­ordenen. Erhvervs­turisme har således – modsat den gængse afgrænsning af turisme – et sigte, der særligt knytter sig til erhvervslivet.

Kommunerne som drivkraft bag erhvervsturisme

Landets kommuner iværksætter i stigende grad en række initiativer, der har til formål at udbygge og forbedre rammerne for erhvervs­livet i kommunen. Kommunerne arrangerer og afholder selv konferencer med relation til erhvervs­livet, ligesom nogle konferencer også bliver stablet på benene af private med kommunalt engagement, f.eks. i form af sponsorater.

Spørgsmålet er imidlertid, hvilke retlige forhold kommunerne skal være opmærksomme på ved afholdelse af – eller støtte til – konferencer, der har til formål at “booste” erhvervsturismen i kommunen.

De kommunalretlige rammer

Regler om kommuners erhvervs­fremmende aktiviteter findes bl.a. i erhvervsfremmeloven. Den 23. oktober 2018 blev der fremsat forslag til en ny erhvervsfremmelov, der vil indebære en grundlæggende ændring af erhvervs­fremmesystemets organisering. Lov­forslaget følger op på den politiske aftale om “Forenkling af erhvervs­fremmesystemet” mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra maj 2018.

Det fremgår af lovforslagets § 14, stk. 1, at kommunerne efter loven kan vare­tage lokale erhvervsfremme­aktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervs­udvikling. I bemærkningerne til § 14 er det præciseret, at kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklings­aktiviteter, bl.a. inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet. Den kommunale turisme­fremmeindsats skal konsolideres i 15-25 destinations­selskaber, der skal varetage den kommunale indsats. Den videre proces for konsolideringen aftales mellem regeringen og KL.

Betingelserne for aktiviteter og støtte efter den gældende erhvervsfremmelov ses videreført i lovforslaget, herunder at:

  1. aktiviteten skal have en direkte betydning for udviklingen af erhvervs­livet i kommunen
  2. aktiviteten skal have et generelt sigte, dvs. være åben og stilles til rådighed for en bred kreds af virksomheder eller alle virksomheder inden for en bestemt branche, sektor eller erhverv
  3. aktiviteten må ikke virke konkurrence­forvridende i forhold til det private erhvervsliv.

Den nye erhvervsfremmelov forventes at træde i kraft 1. januar 2019.

Ved siden af erhvervsfremmelovens bestemmelser kan kommunerne med hjemmel i de ulovbestemte rets­grund­sætninger om kommunal­fuld­magten udføre og give støtte til erhvervs­fremme­indsatsen, hvis der herved varetages en lovlig kommunal interesse. I så fald skal kommunen også være opmærksom på forbuddet mod at yde støtte til enkelte virksomheder, og mod­­tagerkredsen for støtten skal være sagligt afgrænset.

Gælder statsstøttereglerne?

Når kommunerne giver støtte til erhvervs­­­fremmeindsatsen, er det vigtigt at have statsstøttereglerne for øje. Der vil være tale om statsstøtte, når der:

  1. ydes støtte
  2. ved hjælp af offentlige midler
  3. som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen og
  4. at begunstige visse virksomheder.

Når der er hjemmel i erhvervsfremme­loven eller kommunalfuldmagten, gælder de danske statsstøtteregler ikke, men det skal fortsat vurderes, om støtten er omfattet af EU’s statsstøtteregler.

EU-statsstøttereglerne gælder, hvis støtten kan påvirke samhandlen. Der skal i praksis ikke meget til, før der kan være samhandels­påvirkning, men visse lokale aktiviteter er ikke omfattet af EU-statsstøttereglerne.

Støtte, som er omfattet af EU-stats­støtte­­reglerne, skal som udgangspunkt anmeldes til og godkendes af kommissionen for at være lovlig. Ulovlig statsstøtte kan kræves tilbage­betalt, hvilket kan have store konsekvenser for det støttede projekt. Der er dog undtagelser til anmeldelseskravet. Det gælder særligt støtte, som er omfattet af den generelle gruppefritagelses­forordning, og mindre støttebeløb, som er omfattet af de minimis-forordningen.

Hvis en kommune selv afholder eller yder støtte til f.eks. en konference for erhvervslivet, bør kommunen altid sikre sig, at aktiviteten eller støtten har hjemmel, og at aktiviteten eller støtten ligger inden for statsstøtteretlige rammer.

Forfattere

Rikke Søgaard Berth

Partner

Malene Graff

Specialistadvokat

Marie Løvbjerg

Advokat

Mia Ceric

Advokat