Grænserne for aktindsigt er ofte genstand for prøvelse ved tilsyns- og klage­myndigheder. Vi ser nærmere på tre spændende nyere udtalelser om aktindsigt. 

Planen for etablering af National Football Center Denmark var en foranstaltning i miljøoplysningslovens forstand

Ved brev af 19. december 2018 fandt Ankestyrelsen, at en anmodning om aktindsigt i intern og ekstern korrespondance om etableringen af National Football Center Denmark skulle behandles efter miljøoplysnings­loven.

Ifølge Ankestyrelsen var en kommunes plan for etableringen af National Football Center Denmark en “foranstaltning” i miljøoplysningslovens forstand, hvilket fortolkes bredt. Der var desuden tale om oplysninger, der kan påvirke miljø­elementer. Det forhold, at projektet var i sin spæde start, og at der ikke forelå et egentligt byggeprojekt, ligesom kommunen heller ikke havde taget stilling til behovet for at udarbejde en lokalplan for projektet, kunne ifølge Ankestyrelsen ikke føre til en anden vurdering.

Begrundelse for at undtage privatpersons telefonnummer underkendt af Ankestyrelsen

Ved brev af 18. februar 2019 fandt Ankestyrelsen, at en region ikke kunne undtage oplysninger om telefonnummeret på en person, der ringede 112 i forbindelse med en ulykke. Den person, der bad om aktindsigt, skulle bruge nummeret i forbindelse med en mulig kommende erstatningssag.

Regionen havde undtaget oplysningen under henvisning til, at der var tale om enkeltpersoners private forhold efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, og at den omhandlede person selv var af den opfattelse, at telefonnummeret tilhører privatlivets fred. Regionen havde der­udover et ønske om at sikre anonymitet for de borgere, der henvender sig til sundhedsvæsnet og henviste til offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Ankestyrelsen fandt, at det var uden betydning, at personen selv mente, at telefonnummeret tilhørte privatlivets fred. Det forhold, at kommunen havde søgt på telefonnummeret på forskellige søgemaskiner uden resultat, var desuden ikke tilstrækkeligt til at fastslå, om personen havde beskyttet eller hemmeligt nummer. Regionen havde endvidere ikke – ved blot at henvise til et generelt ønske om at sikre anonymitet – foretaget en konkret vurdering af, om retten til aktindsigt burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om regionen kunne undtage telefonnummeret fra aktindsigt med en anden begrundelse.

Miljø- og Fødevareklage­nævnet har taget stilling til rækkevidden af SAMMENSTILLINGSKRAVET

Ved afgørelse af 26. marts 2019 stad­fæstede Miljø- og Fødevareklage­nævnet et forsyningsselskabs delvise afslag på aktindsigt i oplysninger om selskabets 20 største leverandører, herunder oplysninger om navne, cvr-numre, samlet omsætning, opgaver, eventuelle udbud mv.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen efter miljøoplysnings­loven. Nævnet vurderede, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger også omfatter oplysninger i databaser, men at det dog ikke uden videre medfører en pligt for en myndighed eller et selskab til at foretage og udlevere en sammenstilling og forarbejdning af oplysninger fra myndighedens data­baser (dataudtræk).
I det konkrete tilfælde eksisterede oplysningerne ikke hos forsynings­selskabet, og oplysningerne kunne alene udleveres ved, at forsynings­selskabet måtte sammenstille oplysningerne i forbindelse med et dataudtræk. Udleveringen ville derfor være forbundet med en større for­arbejdning eller forudgående behandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede derfor, at forsynings­selskabet efter miljøoplysningsloven ikke var forpligtet til at foretage og udlevere en sammenstilling og forarbejdning af de efterspurgte oplysninger. Forsynings­selskabet var heller ikke forpligtet til at udarbejde nye dokumenter for at imødekomme anmodningen og var således berettiget til at meddele afslag på aktindsigt.

Forfattere

Rikke Søgaard Berth

Partner

Malene Graff

Specialistadvokat

Mia Ceric

Advokat