Immaterialretten er et voksende felt – ikke blot for virksomheder, men også for kommuner, regioner og staten. Horten sætter i de kommende udgaver af Ret & Indsigt fokus på immaterialrettens betydning for den offentlige sektor.

Det immaterialretlige område har i de senere år kun fået større betydning for den offentlige sektor, og det er derfor vigtigt for kommunerne og andre offentlige aktører at være opmærksomme på deres immaterielle rettigheder, og på hvordan de beskytter dem på den bedst mulige måde.

Kommunernes ageren på det immaterialretlige område

Alle kommunernes dispositioner og handlinger kræver hjemmel i lovgivningen. Kommuner kan således ikke foretage indgreb over for borgerne i form af fx påbud og forbud, uden at dette har hjemmel, ligesom de aktiviteter, kommunerne udøver, skal have hjemmel.

Hjemlen kan både findes i den skrevne og den uskrevne lovgivning, herunder i de uskrevne kommunalfuldmagtsregler.

Ifølge de uskrevne kommunalfuldmagts­­regler kan kommunerne foretage en lang række dispositioner af fx økonomisk karakter uden hjemmel i den skrevne lovgivning. Disse økonomiske dispositioner vil typisk gå ud på at stille forskellige former for ydelser til rådighed for kommunens borgere, fx service­ydelser i form af levering af mad eller afholdelse af sportsbegivenheder. Kommunen vil i den forbindelse ofte erhverve eller skabe immaterielle rettigheder.

Beskyttelse af immaterielle rettigheder på dagsordenen

Kommunerne kan både skabe og erhverve immaterielle rettigheder såsom varemærker, ophavsrettigheder og patenter.

Eksempelvis vil kommuner ofte benytte sig af forskellige ord og billeder på deres hjemmeside, i informations­materiale eller på anden måde i forbindelse med de ydelser, de stiller til rådighed for borgerne. Det kan være vigtigt at få registreret sådanne kende­tegn som varemærker, da det gør det betydelig nemmere for kommunen at håndhæve sine rettigheder, herunder at hindre misbrug.

Registrering sker imidlertid ret sjældent. Det kan måske skyldes, at immaterial­retten er et retsområde, som kan “gå under radaren” i kommunerne og i den offentlige sektor generelt – i hvert fald indtil der opstår en tvist.

Det er dog en god idé at være på forkant og have sikret sig i forhold til sine immaterielle rettigheder, da rettighederne kan repræsentere store værdier, og da en hensigtsmæssig håndtering af rettigheder kan bidrage til at sikre kommunens interesser, herunder understøtte kravet om at handle økonomisk forsvarligt.

Der har senest i løbet af efteråret 2018 været en del fokus på kommunernes brug af eksterne konsulenter bl.a. til at udarbejdet slogans. I naturlig forlængelse af sådanne opgaver kan der opstå spørgsmål om, hvem der egentlig ejer rettighederne til eksterne konsulenters frembringelser.

Det kan altid betale sig at tage stilling til sådanne spørgsmål og at være opmærksom på rettighedsfordelingen allerede ved indgåelsen af aftaler om (især) ekstern bistand.

At have en strategi for håndtering af immaterielle rettigheder bør derfor være en prioritet på dagsordenen i det offentlige.

Forfattere

Rikke Søgaard Berth

Partner

Christian Kragelund

Partner

Anders Valentin

Partner