Personer, der kommer til skade og ikke længere kan varetage deres arbejde, kan af kommunen bevilges en revalidering, der fx kan bestå i et uddannelsesforløb. Da den kommunale revalideringsydelse ofte vil være lavere end skadelidtes indkomst før skaden, vil skadevolderen eller forsikringsselskabet ofte blive mødt med et krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i hele revalideringsperioden.

I erstatningssager er det udgangs­punktet, at den skadelidte skal godt­gøre at have lidt et tab. Ved person­skade skal den ansvarlige betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis den skadelidte som følge af skaden har tab af lønindkomst.

Hvis den skadelidte ikke har et varigt erhvervsevnetab på 15 % eller mere, har han eller hun ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil vedkommende kan begynde at arbejde igen. Det følger af erstatningsansvarsloven.

I sager, hvor personer med et fysisk krævende arbejde kommer til skade og får varige skånehensyn, som medfører, at de ikke kan fortsætte i deres hidtidige job, kan kommunen bevilge revalidering (omskoling) til en uddannelse, så skadelidte kan udnytte sin erhvervsevne fuldt ud.

Skadevolderen eller forsikringsselskabet vil derfor ofte blive mødt med et krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i hele revalideringsperioden, hvis den kommunalt bevilgede revalideringsydelse er lavere end skadelidtes hidtidige indkomst.

Tabt arbejdsfortjeneste – hvor lang tid?

Skadevolder eller dennes forsikrings­selskab er ikke uden videre forpligtet til at dække skadelidtes tabte lønindskomst i hele revalideringsperioden.

Der er efterhånden en del retspraksis om spørgsmålet. Højesteret afsagde i november 2016 en dom, hvor der blev taget stilling til det mere principielle spørgsmål om betydningen af den kommunale revalidering, i forhold til hvor lang tid skadelidte har ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Højesteret fastslog, at kommunens afgørelse om revalidering ikke er afgørende for, hvor længe der skal betales erstatning for tabt arbejds­fortjeneste efter de erstatningsretlige regler.

Begrundelsen er, at kommunens afgørelse om revalidering træffes efter lov om aktiv socialpolitik, og kommunen skal tage hensyn til borgerens samlede situation både socialt og helbreds­mæssigt samt til beskæftigelses­muligheder og aktuelle strukturer på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at der kan være tilfælde, hvor kommunen fx har bevilget revalidering til en uddannelse, der tager 3 1/2 år, selvom skadelidte kunne have fået et job, som skadelidte kunne vare­tage med sine skånebehov efter en uddannelse på 2 år. I den situation vil skadelidte alene have krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i en periode på 2 år. Dette var netop tilfældet i en nyligt ført sag, som Horten vandt på vegne af Ankenævnet for Patient­erstatning.

Det vil altid være en konkret bevis­mæssig vurdering i den enkelte sag, og det er derfor væsentligt, at den skade­lidtes konkrete skånebehov og bag­grunden for den bevilgede revalidering belyses nærmere under behandlingen af sagen. Disse betragtninger er derfor relevante i alle sager, hvor der udmåles erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Fakta

Horten har siden 1. januar 2018 repræsenteret Ankenævnet for Patienterstatningen i sager, hvor ankenævnets afgørelser indbringes for domstolene. Retssagerne vedrører bl.a. udmåling af erstatning efter erstatningsansvarsloven, som er et område, Horten også har erfaring med som advokat for arbejdsgivere i arbejdsskadesager samt for kommuner i sager om borgeres tilskadekomst.

Forfattere

Finn Schwarz

Managing Partner

Lars Carstens

Partner

Lisbet Vedel Thomsen

Senioradvokat

Signe Rydahl Werming

Senioradvokat