Energiklagenævnet har truffet afgørelse i en sag fra Vordingborg om et projekt vedrørende konvertering af et naturgasforsynet område til fjernvarme. Sagen er en af de første konverteringssager, Energiklagenævnet har taget stilling til, efter at der i december 2018 blev afsagt dom i en lignende sag om konvertering af et hidtidigt naturgasforsynet område til fjernvarme i Helsingør.

I sagen fra Helsingør underkendte Retten i Glostrup flere af projektforslagets forudsætninger, så projektet ikke længere var samfundsøkonomisk fordel­agtigt sammenlignet med referencen.

Med Energiklagenævnets afgørelse i Vordingborg-sagen har vi nu fået indsigt i, hvordan Energiklagenævnet vurderer naturgasselskabernes ind­sigelser i lyset af dommen i Helsingør-sagen.

Konverteringstakten i Vordingborg

Projektet byggede på en tilslutning af gaskunder til fjernvarme på 60 % det første år og 80 % efter 20 år. Energi­klagenævnet fandt dette realistisk, fordi det byggede på erfaringer fra et konkret fjernvarmeprojekt i et naturgasområde i lokalområdet, hvor konverterings­forløbet blev anset for sammenligneligt med det aktuelle projekt.

I Helsingør-sagen blev konverterings­takten underkendt, fordi den ifølge skønsmanden var overvejende usandsynlig.

I sagen fra Vordingborg var konverterings­takten bedre underbygget af konkrete erfaringer i lokalområdet.

Omkostninger til investeringer i referencen over for projekt­alternativet i Vordingborg

Energiklagenævnet godkendte i Vordingborg-sagen anslåede omkostninger til reinvestering i natur­gaskedler, som byggede på en kombination af lokale pristilbud og tilbagemeldinger fra eksisterende gaskunder.

Beregningerne af investeringer i fjern­varmenettet byggede på værkets eksisterende anlæg og priserne ved første etape i førnævnte lokale konverteringsprojekt.

Energiforbruget

Projektet i Vordingborg byggede på et standard varmeforbrug ud fra BBR-oplysninger. Denne fremgangsmåde blev kritiseret af skønsmanden i Helsingør-sagen.

I Vordingborg-sagen fandt nævnet, at BBR-oplysningerne var konkrete, realistiske og egnede til kortlægning, og at det var de data, der bedst afspejlede de lokale forhold.

Oplysningerne om gasforbruget var ikke retvisende for varmebehovet, fordi mange boliger med naturgasfyr havde supplerende varmekilder, og fordi vurderingen af omfanget af de supplerende varmekilder ville bidrage med en større usikkerhed.

Nævnet lagde også vægt på, at kommunen havde inddraget gas­selskabets oplysninger om det konkrete varmeforbrug og på tilstrækkelig måde havde undersøgt validiteten heraf.

Antal naturgas- og oliekunder i området

Energiklagenævnet vurderede, at oplysningerne, der stammede fra BBR-registeret, var egnede og lagde vægt på, at kommunen ud over anvendelse af BBR-registret også havde inddraget gasselskabets egne dataudtræk og undersøgt validiteten heraf, idet mange af ejendommene havde en supplerende varmekilde ud over naturgas.

Vurdering af Energiklage­nævnets nye afgørelse

Flere af de forhold, der blev underkendt af retten eller kritiseret af skønsmanden i sagen fra Helsingør, er blevet god­kendt af Energiklagenævnet i den foreliggende sag med den begrundelse, at der forelå nærmere oplysninger om de lokale forhold som dokumentation for de benyttede forudsætninger.

Energiklagenævnet gentog formuleringen fra nævntes afgørelse i Helsingør-sagen om, at gasselskabet som klager ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynlig­gjort, at projektet hvilede på urigtige forudsætninger.

Denne formulering fra klagenævnet kan give anledning til, at klagere i den type sager vælger at indbringe sagerne for domstolene, da der under retssager kan indhentes syn og skøn om projekt­forudsætningerne. Klager har derved bedre mulighed for at sandsynliggøre rigtigheden af sine indsigelser for dom­stolene end for Energiklagenævnet.

Forfattere

Line Markert

Partner

Eigil Worm

Senioradvokat

René Frisdahl Jensen

Partner

Renée Van Naerssen

Advokatfuldmægtig