Denne del af bevisbyrden kan opfyldes af arbejdsgiveren på baggrund af en gennemgang af samtlige relevante medarbejderes kvalifikationer, erfaringer mv. Det skal på den baggrund sandsynliggøres, at det er med- arbejderen med et handicap, som i den pågældende situation bedst kunne undværes. Arbejdsgiveren skal samtidig løfte bevisbyrden for, at denne har forsøgt at foretage de nødvendige tilpasningsforanstaltninger som påkrævet efter forskelsbehandlingslovens § 2 a og muligvis, at yderligere krav om tilpasning vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren. Dette gælder, som anført, kun i sager om indirekte forskelsbehandling. Som eksempel herpå kan nævnes en sag for Sø- og Handelsretten62, hvor det påhvilede arbejdsgiveren at godtgøre, at en hjælpeforanstalt-ning udgjorde en uforholdsmæssig stor byrde. I en lignende sag63 blev arbejdsgiveren frifundet, idet det blev anset for en uforholdsmæssig stor byrde at ansætte en ekstra skibsassistent til at varetage de opgaver, som en farveblind skibsassistent ikke var i stand til at udføre pga. sit handicap. I de situationer, hvor yderligere tilpasningsforanstaltninger vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde, er det væsentligt, om arbejdsgiveren har undersøgt muligheden for at få offentlige tilskud til de nødvendige til-pasninger, 57 jf. kapitel 6.3. Er der i stedet tale om en stillingsansøger, som gør gældende, at der er sket forskelsbehandling, skal arbejdsgiveren godtgøre, at den pågæld- ende ikke var den bedst egnede til stillingen. Har den pågældende således ikke været egnet til stillingen f.eks. pga. manglende kompetence eller færdigheder, vil et afslag på en ledig stilling ikke være strid med loven. 62 U.2015.2625S 63 U.2015.1053S
Handicap
To see the actual publication please follow the link above