9. Krav om godtgørelse Forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1 giver mulighed for, at der kan til- kendes godtgørelse til en person, hvis rettigheder efter forskelsbehand- lingsloven er blevet krænket. Det er domstolene (og Ligebehand- lingsnævnet), som afgør, om den krænkede person skal tilkendes en godtgørelse eller ej. Godtgørelsen har til formål at dække den ikke-økonomiske skade, som den pågældende person har lidt ved en arbejdsgivers overtrædelse af forskel-sbehandlingsloven. 60 En person, som har været udsat for forskelsbehandling, kan desuden fremsætte krav på tort-godtgørelse og erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler – men dette vil være sjældent. Kravet om godtgørelse skal rettes mod arbejdsgiveren. 9.1. Godtgørelsens størrelse Højesteret har i en sag fra 201364 fastslået, at der skal sættes ligheds-tegn mellem godtgørelsesniveauet i sager om overtrædelse af forskels- behandlingsloven og ligebehandlingsloven. Sagen angik bortvisningen af en advokatsekretær med ADHD, hvor Højesteret tilkendte den bort-viste medarbejder en godtgørelse svarende til 6 måneders løn, uanset at der var tale om en tidsbegrænset stilling, og at den pågældende kun havde været ansat i 4 dage, da bortvisningen skete. Dette svarer til godt- gørelsesniveauet for opsigelse af tidsbegrænsede ansættelsesforhold og/eller korte ansættelsesforhold i strid med ligebehandlingsloven. Retspraksis om godtgørelser for krænkelser i strid med ligebehandlings- loven kan således inddrages ved tilkendelse af godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingsloven. 64 U.2013.2575H Forskelsbehandlingsloven § 7, stk. 1: Personer, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af §§ 2-4, kan tilkendes en godtgø-relse. Stk. 2: En person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelag-tige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebe- handling efter §§ 2-4, kan tilkendes en godtgørelse.
Handicap
To see the actual publication please follow the link above